0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Godt eksempel

Regeringen sender forkert signal

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

RAPPORTERNE OG møderne om nogle af denne verdens største emner hober sig op. Inden for de seneste par uger har store organisationer med FN i spidsen stillet tal op, som burde få det til at gyse i mangen en statsmand: Næsten 800 mio. trues af sult. Hvert år dør fem mio. børn som følge af fejlernæring, og oveni kommer andre store problemer. For nogle er nøden så voldsom, at de prøver at flygte fra den, ofte med livet som indsats.

Mange har mistet livet i stræderne mellem det rige Europa og det fattige Afrika, og et fænomen som illegal indvandring er blevet så hedt et emne, at det vil blive et toppunkt ved denne uges EU-topmøde. Når det er tilfældet, skyldes det også, at det spanske EU-formandskab i et fransk og tysk valgår ikke har kunnet sikre en reform af landbrugsstøtten.

Dermed har EU nemlig ikke alene forspildt endnu en chance for at gøre sig klar til den kommende udvidelse af EU mod øst. Men man har også - endnu en gang - vendt det blinde øje til den indlysende sammenhæng mellem støtten til egne bønder, sulten i tredjeverdenslande og antallet af illegale indvandrere.

Verdensbanken har således beregnet, at en afvikling af de rige landes landbrugsstøtteordninger ville stille de fattige lande 270 milliarder kroner bedre om året og dermed dramatisk reducere verdens sultproblem. Men når det nu ikke kan lade sig gøre, må landene altså finde ud af, hvordan de så kan holde de sultende væk.

INTET TYDER på, at vi skal vente os større visioner fra det kommende danske EU-formandskab. Regeringen har vist, at den er rede til at gennemføre mere eller mindre overvejede besparelser i støtten til denne verdens fattige for at skaffe hofter til egne vælgere. Og de seneste meldinger om, at den også er rede til yderligere at sænke ambitionsniveauet i forhold til ulandsbistandens andel af bruttonationalindkomsten, tyder kun på, at man agter at gå videre ad den vej.

Det er i sig selv et uheldigt signal fra et kommende EU-formandskab. Og det er ekstra bekymrende, i betragtning af at Danmark som EU-formand vil indtage en central rolle ved sommerens verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Det vil nemlig ske som et land, der har brugt flere kræfter på at udtænke mere eller mindre infame metoder til at bremse indvandringen end på at diskutere imødegåelsen af de problemer og den sult, som er årsag til den.

Ved også at sænke sit ambitionsniveau for den danske ulandsbistand føjer regeringen yderligere spot til skade uden blik for styrken af eksemplets magt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere