USA SYNES i stigende grad at have svært ved at acceptere, at FN's Sikkerhedsråd ikke uden videre vil give supermagten grønt lys til at føre krig mod Irak. Ifølge præsident Bushs talsmand, Ari Fleischer, har landene i FN's Sikkerhedsråd begrænset tid til at gøre deres stilling op, og også uofficielt har amerikanske diplomater givet udtryk for, at supermagten er ved at miste tålmodigheden. Signalerne kommer, efter at USA mandag kom med 'et sidste udkast' til en FN-resolution, der - i hvert fald officielt - har som mål at sikre en effektiv våbenkontrol og eventuel afvæbning af Irak. Det er i overensstemmelse med eksisterende FN-resolutioner og med kendskabet til Iraks despot. MEN USA nøjes ikke med at stille krav om betingelsesløs genoptagelse af FN-våbeninspektioner af Irak. Der hæftes også en række andre betingelser på, såsom en bred formulering om, at Saddam Hussein skal opgive støtte til terrorisme. Det giver muligheder for fortolkning og dermed i praksis mulighed for, at USA på egen hånd optrapper konflikten yderligere, uden at FN's Sikkerhedsråd kan indvende noget imod det. Problemet er, at de amerikanske formuleringer ligner et forsøg på at snige sig uden om kravene fra Frankrig og Rusland, som har insisteret på, at FN's Sikkerhedsråd skal genindkaldes for at tage stilling til en eventuel krig mod Irak, hvis Irak ikke bøjer sig for den første resolution. DET FRANSKE og russiske krav er rimeligt i en situation, hvor USA på flere måder har sået tvivl om, hvorvidt en effektiv våbenkontrol af Irak er supermagtens eneste formål i denne sag. I den sidste ende indser USA forhåbentlig, at det er i Washingtons egen interesse at søge et samarbejde om en resolution, således at det kommer til at stå klart, at hvis der bliver krig, så er det Saddam Husseins valg og ingen andres. Hvis USA ender med at gå enegang, vil det ikke bare være en form for selvtægt i forhold til folkeretten. Det vil også være et meget hårdt slag mod hele det forsøg på at skabe et mere stabilt og forudsigeligt internationalt samfund, som USA selv har deltaget i, siden den kolde krigs afslutning gjorde det muligt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
