HURRA, HVOR det går. Efter indgriben fra statsminister Anders Fogh Rasmussen er Venstre og konservative efter månedlang uenighed langt om længe nået til enighed om en model, der i hvert fald på papiret kan sikre, at danske folkeskoleelever, uanset klassetrin og bopælskommune, tilegner sig de samme færdigheder i de enkelte fag. Regeringen vil indføre bindende 'trinmål' for hvert enkelt fag. Det er en centralisme og en god sådan. Den er bydende nødvendig, hvis den faglige deroute og almindelige slaphed i folkeskolen skal fjernes. Erfaringerne med for megen decentral kompetence har været fatale. MEN CENTRALT fastsatte mål er kun halvdelen af, hvad der skal til. Den afgørende knast, og den er stor, er ikke fjernet, før regeringen indser, at regeringen og Folketinget i øvrigt også må diktere bindende timetal i de enkelte fag. Sker det ikke, vil eleverne stadig være overladt til kommunalbestyrelsernes nedskæringer rundt omkring i landet. Omvendt kan kommunerne med stor styrke påpege, at regeringen ikke både kan håndhæve skattestop, give kommunerne løfte om fleksibilitet i relation til folkeskolerne - for så nu at komme rendende med nye krav til det indhold, kommunerne via folkeskolerne skal levere. Knasten drejer sig selvfølgelig også om økonomi. Det koster penge at forbedre fagligheden, men da vi i Danmark i forvejen har verdensrekord i det beløb, vi bruger per elev, er løsningen ikke nødvendigvis, at stat og kommuner hoster op med endnu flere. Hvis målet om at højne fagligheden skal blive til virkelighed, slipper partierne bag et kommende forlig om folkeskolen ikke for at begive sig ind i det minefelt, der handler om metodefrihed og pædagogik og lærernes kvalifikationer samt arbejdstidsregler og aflønning. Politikerne kan passende begynde at besvare følgende spørgsmål: Hvorfor er det mon, at danske elever, verdens dyreste, lærer så lidt i forhold til elever i andre lande?