REGERINGEN vil styrke fagligheden i gymnasiet og har med et udspil til en gymnasiereform givet bolden op til forhandling. For at starte med de gode elementer: Det er en god idé at lade alle gymnasieelever starte i et fælles grundforløb, som skal danne baggrund for valget af studieretning. Den struktur vil give en faglig indføring i alle fag og gøre det lettere at vælge rigtigt. Det tæller også på plussiden, at regeringen vil styrke arbejdsdisciplinen og give rektor mulighed for at forhindre elevers oprykning til næste klasse, hvis det faglige niveau ikke er godt nok. Det har længe været et problem, at gymnasieelever har prioriteret erhvervsarbejde og fritidsinteresser højere end deres uddannelse. DET SKAL også nævnes, at regeringen med forslaget tager fat om nældens rod: at der går elever i gymnasiet i dag, som oplagt har valgt den forkerte uddannelse. Ifølge lærere og nogle elever er der typisk i en gymnasieklasse fire-fem elever, som ikke interesserer sig et hammerslag for undervisningen og med deres indstilling ødelægger det for de andre. I udspillet foreslås et nyt vejledningssystem, Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor vejledere og folkeskolen i fællesskab skal tage konkret stilling til hver enkelt ansøger. Hvis disse nye vejledere kender deres besøgelsestid, kan de blive meget afgørende for udviklingen af kvaliteten i gymnasiet. Og nok så væsentligt lokke flere unge over i de andre gode ungdomsuddannelser, hvor det er de unges interesser og ikke forældrenes ambitioner, som er afgørende for uddannelsesvalget. TIL GENGÆLD er det en rigtig skidt idé at oprette et nyt fag med navnet 'almen studieforberedelse'. Sigtet er rigtigt nok, nemlig at hjælpe eleverne på vej til de videregående uddannelser, hvor frafaldet er alt for stort. Men et nyt fag med en så upræcis betegnelse risikerer at gentage fejlen fra faget 'orientering' i folkeskolen, hvor forskellige fagligheder blandes sammen med forvirring og ringe faglighed som resultat. Nej, gymnasiet bør fastholde, at eleverne lærer ved at lære fagene, og ved at der bliver stillet krav til deres arbejde og viden. Det vil være den bedste ballast i det videre studieforløb. Samlet er regeringens udspil et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger. Det kan kaldes det samme, som tidligere blev brugt om tvivlsomme elever: 'måske egnet' - til gymnasiet.