JUGOSLAVIEN ER død, længe leve Serbien og Montenegro. Sådan kan man med tungen i mundvigen konstatere, at en ny europæisk stat er dannet. Den opløsningsproces, der startede på Balkan for 12 år siden, og som førte til de blodige konflikter, er indtil videre stoppet på fredelig vis. Takket være ikke mindst en enorm indsats fra EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, der personligt igennem det sidste år med stok og mange gulerødder har holdt de serbiske og montenegrinske politikere fast på, at de måtte finde en ordning, der ikke førte til flere nye stater. Den endelige vedtagelse i det jugoslaviske parlament tirsdag aften sikrer EU endnu tre år til at forsøge at skabe et bredt balkansk økonomisk samarbejde, der med kurs mod EU kan sikre befolkningerne den sociale og politiske fremgang, der er så stort behov for. REAKTIONEN BLANDT de to republikkers befolkning har været præget af den store ligegyldighed. Ved tre præsidentvalg, to i Serbien, et i Montenegro, inden for det sidste halve år, har mindre end 50 pct. af vælgerne gidet stemme, hvorfor valgene måtte erklæres ugyldige. Hele den lange og seje forhandlingsproces har været en politisk magtkamp mellem de ledende grupperinger om at sikre sig den magt, de opnåede, da Slobodan Milosevic blev væltet for godt to år siden. Man skal lede langt for at finde steder, hvor politikerleden er så stor som i Beograd og Podgorica. Dagligt beskyldes de politiske ledere for at være korrupte og i ledtog med organiseret kriminalitet. Imens skriger de to lande på sociale og økonomiske reformer, der kan skabe job og bedre forhold for pensionister og de studerende. SKAL MAN GØRE op, hvem der er vindere og tabere i det spegede spil omkring den nye statsdannelse, så er den klare vinder den montenegrinske ministerpræsident, Milo Djukanovic. Han kæmpede for sin lille republiks fulde selvstændighed, men var bange for, at han ikke kunne vinde den nødvendige folkeafstemning, eller at hans enegang kunne føre til serbisk magtanvendelse. Nu har han fået et næsten selvstændigt land med egen valuta og fuldt indre selvstyre. Kun udenrigs- og forsvarspolitik er fælles, og det tager han meget afslappet. Taberen er den jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica, der står uden job fra marts. Så vælger et nyetableret parlament, der består af medlemmerne af de to republikkers parlamentarikere, en ny præsident, der blot får repræsentative opgaver. Der bliver fortsat brug for EU's aktive indsats for at sikre stabilitet og ikke mindst for at sikre, at Kosovas fremtid bliver afgjort på en måde, der ikke ender i nye konfrontationer.