I DENNE tid foregår der et vældigt mad- eller ernæringsslag i de voksnes verden: Madpyramiden, som i årtier har foreskrevet brød, kartofler, ris og pasta som væsentlig basiskost, er forkert, lyder det fra både hjemlige og internationale ernæringseksperter, der advarer mod for mange kulhydrater. Mens de voksne diskuterer, hvad der bør komme først, ægget, brødet, kartoflen, hønen eller måske guleroden, og stadig flere danskere bliver overvægtige, fordi de spiser forkert og rører sig for lidt, og en anden gruppe, særligt unge piger, lider af spiseforstyrrelser, der får dem til at sulte sig, fortsætter alt, som det plejer i de institutioner og skoler, som danske småbørn og skoleelever frekventerer. Hvor eleverne i Sverige i mere end et halvt århundrede har kunnet få et sundt måltid mad i skolen, er danske skolebørn henvist til hjemmesmurte madpakker med et stigende indhold af sukkersødt eller til fastfood, som de køber i nærliggende butikker. Fra fødevareministeren forlyder det nu, at landets daginstitutioner godt må tilbyde diverse præfabrikerede retter, som opvarmede pizzaer, pulverpandekager og hotdogs. Forslaget præsenteres som en forbedring, men som strømmen af protester viser, vil det kunne få den meget uheldige effekt, at småbørnene vænnes til underlødig mad. NÅR MAN betænker, hvor stort et samfundsmæssigt problem sygdomme og sundhedsproblemer i forbindelse med overvægt og fedme vil udgøre om føje år, er det ufatteligt, at et så rigt land som Danmark ikke har en langsigtet seriøs ernæringspolitik. Ikke mindst i forhold til børn. Selvfølgelig bør det være sådan, at børn udelukkende får kvalitetsmad i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler m.m. Pulvermad er et tilbageskridt, ikke et fremskridt. Diskussionen om skolemad var oppe at vende for få år siden. Det er ikke udtryk for luksus, men for sundhedspolitisk ansvarlighed at sikre skolebørn et gratis måltid mad af høj kvalitet til erstatning for mælkesnitterne, burgerne og de fedteklemmer, mor og far i hast smækker sammen på køkkenbordet. Mariann Fischer Boel har et hjerte, der banker varmt for dyrene. Det er på tide, at hun træder i karakter, når det gælder hensynet til vore børn.