0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sabotage

Tørnæs ødelægger erhvervsuddannelser

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

UDEN STØRRE opmærksomhed har undervisningsminister Ulla Tørnæs, der stadig forsøger at finde ud af, hvad hun dog skal mene om den ændring af eksamensformerne i det almene gymnasium, hun selv har foreslået, indledt en decideret sabotageaktion mod landets erhvervsuddannelser.

Mens hendes forgænger, Margrethe Vestager, endnu virkede, fik de danske erhvervsuddannelser et fornemt skudsmål: Verdens bedste blev de kaldt. På grund af deres længde og indhold, den indflydelse arbejdsmarkedets parter har på dem i faglige udvalg og uddannelsesudvalg m.m. og, ikke mindst, på grund af det såkaldte vekseluddannelsesprincip, som har gjort, at danske tømrere, smede, snedkere m.fl. både uddannes gennem praktisk orienterede forløb og perioder med teori og værkstedsundervisning på skolebænken.

DISSE KVALITETER er Ulla Tørnæs tilsyneladende villig til at gamble med.

Hun foreslår både, at en erhvervsuddannelse kan have variabel længde, og at det fremover skal være muligt at indføre adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne, hvilket ikke er set før. Det sidste sker uden tvivl på grund af utilfredsheden med den såkaldte skolepraktikordning, som er blevet indført for at kompensere for de tusindvis af rigtige praktikpladser, der mangler hvert eneste år.

Ud over det uacceptable i, at en elevgruppe, der altid har lagt beslag på færrest af samfundets uddannelseskroner, nu fratages valgmuligheder, er det både uansvarligt og dårligt tænkt, at indføre adgangsbegrænsning for at komme skolepraktikken til livs. Den er indført for trods alt at gøre det muligt for de unge at tage de erhvervsuddannelser, de ønsker, selvom arbejdsgiverne, uden at deres interesseorganisationer har gjort noget nævneværdigt ved det, svigter så fatalt ved ikke at tilvejebringe de praktikpladser, som der er brug for.

Skolepraktikken er ikke et problem, men et forsøg, tilmed temmelig succesrigt, på at kompensere for arbejdsgivernes uansvarlighed. Næsten lige så mange af de elever, der er begyndt i skolepraktik som dem, der har været heldige at få en rigtig praktikplads i en virksomhed, får job.

Ministeren og hendes embedsmænd burde bruge energien på at udtænke, hvorledes virksomhederne kan forpligtes til at leve op til deres uddannelsesansvar, i stedet for - man tager sig til hovedet - at omkalfatre et uddannelsessystem, som der er respekt omkring.

Det spørgsmål som presser sig på er, hvor længe samfundet skal acceptere det faglige selvstyres store indflydelse på erhvervsuddannelserne, når arbejdsgiverne ikke engang kan levere den vare, som legitimerer indflydelsen: at de sikrer praktikpladser. Hvis eleverne på erhvervsuddannelserne er rasende, kan vi godt forstå det. Ulla Tørnæs er endnu en gang i færd med at rive ned, hvor andre møjsommeligt har bygget op.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere