USA, STORBRITANNIEN og Spanien stillede ikke bare Irak, men hele FN-systemet over for et ultimatum, da de tre nationers ledere i går holdt møde på Azorerne. Dagen i dag er sidste chance for diplomatiet, lød beskeden fra det transatlantiske trekløver, som dermed forberedte verden på en Irakkrig uden et nyt FN-mandat. Budskabet var nedslående, selv om de tre statsledere i skikkelse af USA's præsident, George W. Bush, den britiske premierminister, Tony Blair, og Spaniens ministerpræsident, Jose Maria Aznar, havde forsøgt at koreografere et møde, som skulle vise, at en kommende krig nyder støtte på begge sider af Atlanten. Det kunne imidlertid ikke skjule, at en kommende krig møder voldsom modstand ud over den ganske verden og selv i Storbritannien, hvor kun 19 procent støtter en krig imod Irak, og hvor en tredjedel af Tony Blairs egne partifæller er imod ham. Lige så iøjnefaldende ved gårsdagens møde var det, at det var uden deltagelse af repræsentanter fra eksempelvis NATO- og EU-landene Tyskland og Frankrig. Verden er kort sagt splittet, men - og det var et kernebudskab fra Azorerne i går - det agter hverken USA, Spanien eller Storbritannien at lade sig bremse af. Det vil med stor sandsynlighed få alvorlige konsekvenser for både FN, NATO og EU, hvor ikke mindst Storbritannien nu atter placerer sig uden for den EU-dynamo, der udgøres af Frankrig og Tyskland. I FORHOLD til FN-systemet sendte de tre ledere også et andet ejendommeligt signal fra deres møde på Azorerne i går: Mens de på den ene side erklærede sig rede til at sætte sig ud over FN-systemet, hvis det ikke i dag baner vej for en ny FN-resolution med tilhørende klar krigstrussel, så understregede de også, at de gerne ser FN spille en rolle i Irak efter en formentlig kommende Irakkrig. FN er med andre ord velkommen til at betale en del af regningen for en krig, som de tre ellers ikke kan få FN-mandat til. Holdningen er ikke bare arrogant, men også blind over for de skader, de tre lande i dag er ved at anrette mod et FN-system, der alle sine mangler til trods har været med til at sikre en vis verdensorden. Hvis USA sætter sig ud over FN-systemet nu, vil det ikke bare lide skade i den aktuelle sag, men også udstille magtesløsheden over for en supermagt, der tilmed for nylig vedtog en doktrin, som muliggør 'forebyggende angreb'. Sagen bliver på ingen måde mere spiselig af, at USA's præsident i går forsøgte at fremstille krigen som værende af hensyn til den irakiske befolkning. Hvis det havde spillet en større rolle, havde USA grebet sagen an på en helt anden måde for længe siden. Og skulle nogen være i tvivl om graden af politisk kynisme, så husk bare på, hvordan præsident George W. Bush i sin tid brugte sin præsidentvalgkamp til at tordne imod tidligere præsident Clintons humanitære aktioner på bl.a. Balkan.