JUBII, ENDELIG er Folketingets partier blevet enige om et dankortforlig, lød det i denne uge. Men der er intet at råbe hurra for. Det er et forlig af værste skuffe. Ikke alene får vi definitivt smadret det 20 år gamle princip om et dankort uden gebyrer. Vi skal samtidig sige goddag til et kompliceret og uoverskueligt system, der udstiller dansk reguleringspolitik, når det er mest slemt. For det første er det ikke alle butikker, der skal opkræve gebyrer. De små butikker slipper. For det andet bliver det et system, hvor bankerne og de øvrige butikker skal finde en sindrig fordelingsnøgle om gebyret. Angiveligt skulle det komme til at ligge i omegnen af 30-50 øre. Med forliget underminerer vi et af verdens bedste betalingssystemer. Et system, som netop fungerer optimalt, fordi dankortet kan bruges alle steder og til alle beløb - ganske gratis. MANGE HAR LOD i denne misere. Men bankerne er den største synder. Ussel smålighed hos de største danske banker er grunden til, at vi nu må acceptere et elendigt stykke erhvervsregulering med tåbelige bivirkninger. For eksempel øger man jo tilskyndelsen til, at butikker skal undlade at udvikle sig. Hvis de vokser, skal de betale gebyrer. Taget i betragtning at bankerne igennem de seneste to årtier har sparet milliarder af kroner på indførelsen af dankortet, er det næsten ubærligt, at gratisprincippet skal falde, fordi bankerne ikke vil bære omkostningerne for kortet. Især i betragtning af at omkostningerne ikke er meget mere end 100 kroner om året per dansker. FORNÆRETHEDEN har desværre så godt tag i de danske banker, at intet beløb er for småt til at sætte tænderne i. Heller ikke når store samfundsmæssige problemer er på spil. Man har svært ved at forstå det, når man møder direktører som Peter Schütze i Nordea, Peter Straarup i Danske Bank og Anders Dam i Jyske Bank. Kan det virkelige passe, at reelle og fornuftige mennesker som dem er så totalt blottede for samfundssind? Tilsyneladende er svaret ja. Og det viser med al tydelighed, at bankerne endnu ikke har forstået den rolle, erhvervslivet bærer i dagens samfund. Hverken banker eller andre virksomheder kan tillade sig at agere med et snævert fokus på bundlinjen. Både kunder, ansatte og de fleste aktionærer forventer, at bankerne er gode samfundsborgere. Det er altså slet og ret god forretning at tage sit samfundsansvar alvorligt.