DET KUNNE ligne malurt i de bægre, de nyudklækkede studenter skåler i i disse dage: I fremtiden kommer færre elever fra de københavnske skoler ind på deres drømmegymnasium. De populære steder står selvsagt højt på ønskelisten, mens andre gymnasier får øgenavnet ghettogymnasier, fordi alle elever med indvandrerbaggrund havner der. Er det så ikke for galt, at elever må finde sig i at komme på et andet gymnasium end det ønskede? Bør elevernes ønsker ikke imødekommes efter devisen 'lige børn leger bedst'? Svaret er nej. Den nye fordelingspolitik er et opgør med en forældet tradition. Helt frem til 2001 kunne Storkøbenhavns rektorer sætte stjerne ved de elever, de gerne ville se på deres gymnasium, og sende mindre interessante elever videre. Det betød, at stort set alle elever med indvandrerbaggrund havnede på Metropolitanskolen på Nørrebro og på Vestre Borgerdyd. En dårlig løsning både for gymnasierne og eleverne, hvor det til enhver tid må være at foretrække, at klasserne er bredt sammensat af elever fra alle samfundslag. SOM DET er blevet illustreret her i avisen, finder de unge, som mod deres og forældrenes vilje ikke lander på den ønskede adresse, sig hurtigt til rette der, hvor de havner. Derfor er det også en rigtig tanke, at eleverne ikke kan skifte gymnasium før efter efterårsferien. Ellers ville eleverne stå på spring, hvis der blev en ledig plads på et af de populære gymnasier. I stedet tvinges de nu til i det mindste at forsøge at finde nye venner blandt klassekammeraterne. Opgøret med stjernesystemet har betydet, at der er opstået en bedre fordeling af eleverne. Vestre Borgerdyd har i år 30 procent tosprogede blandt 1. g'erne, mens de i sommeren 2001 havde udsigt til at få næsten 100 procent med indvandrerbaggrund. Samme tendens gælderfor Metropolitanskolen, hvor der er 40 procent tosprogede blandt 1. g'erne, mens hver anden har fremmed baggrund blandt 3. g'erne. DER VIL selvfølgelig komme klager fra elever, som kommer i klemme. Der vil også være dem, der finder, at det nye system er et centralistisk overgreb på den enkelte elev. Men det vil være et fåtal, og her er det værd at bemærke, at der findes private gymnasier, som supplerer det offentlige uddannelsessystem. Der er grund til at tage huen af for det nye fordelingssystem. Og sige tillykke til de studenter, som fremover får både faglige og sociale færdigheder med i bagagen.