MANGE VOKSNE vil stadig kunne huske den fæle følelse af at være sat uden for klasseværelsets dør. At stå på gangen uden for fællesskabet, fordi man havde lavet for meget ballade. I dagens skole henvises i gennemsnit hvert tiende barn til specialundervisning. For dem er det at være udenfor ikke en kortvarig straf, men et vilkår, som står på i længere tid - ofte i årevis. At specialundervisning i dag ses som eneste udvej for så mange elever, er en falliterklæring. Derfor er det velgørende, at Marianne Jelved på de radikales landsmøde i dag taler disse børns sag. Børn til specialundervisning får et mærke i panden, som måske følger dem resten af livet. Diskussionen om problemet har for længe især været ført som en mudderkamp mellem lærere og forældre om, hvem der har ansvaret for miseren. En diskussion, som ikke har gavnet de børn, det går ud over. Det er også en god ide at oprette særlige skolerådgivningscentre, som kan rykke ud i klasser, hvor sølvpapirskuglerne flyver for tæt i luften. Sådanne centre kan også hjælpe til en naturlig og nødvendig styrkelse af klasselærernes position gennem efteruddannelse og anden pædagogisk støtte. SKØNT DET altså er den rigtige vej, som Jelved udstikker med pegepinden, er der også store problemer knyttet til forslaget. Først og fremmest er det nok næppe realistisk helt at afskaffe specialundervisningen. Der vil fortsat være børn, som har behov for særlig intens undervisning og den ro, som ikke kan skabes sammen med de andre børn i klassen. Helt galt går det, når Jelved kobler kritikken af dagens folkeskole med den nye folkeskolelov og de såkaldte trinmål og hævder, at det vil give endnu flere elever til specialundervisning. Her er det oppositionspolitikeren, som maler fanden på væggen. De nye trinmål vil tværtimod øge fokus på den enkelte elev og gøre det muligt hurtigt at opdage faglige problemer. Altså også før specialundervisning bliver nødvendigt. Det radikale indspark i skoledebatten skal være velkommen. Men skal partiet for alvor på banen, må det være konstruktivt og ikke med fornærmede henvisninger til den skolelov, partiet valgte ikke at lægge stemmer til.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
