IFØLGE VORES egen statsminister deltog Danmark i Irakkrigen ikke mindst for at styrke FN's autoritet. Det gentog han så sent som tirsdag i en tale på Københavns Universitet. Samme eftermiddag talte FN's generalsekretær, Kofi Annan, USA's præsident, George W. Bush, og Frankrigs præsident, Jacques Chirac, om samme emne ved FN's generalforsamling i New York. Det gør næppe indtryk på Anders Fogh Rasmussen (V), at Jacques Chirac fik stort bifald for at konstatere, at Irakkrigen fandt sted uden bemyndigelse og har kastet det multilaterale system ud i en af dets værste kriser nogensinde. Men han burde dog lægge mærke til, at FN's generalsekretær i usædvanlig skarpe vendinger advarede mod USA's doktrin om forebyggende angreb og åbent erkendte, at FN befinder sig i en skæbnestund. Endelig er det forbløffende, at Anders Fogh slet ikke har lagt mærke til, at George W. Bush selv mener, at krigen måtte føres, fordi FN svigtede. Hvordan man som dansk regeringschef fortsat kan fastholde, at krigen ikke mindst blev ført for at styrke FN's autoritet, er noget nær ubegribeligt. Anders Fogh henviser gerne og ofte til Saddam Husseins løgne, og dem stak han som blodig diktator unægtelig mange af. Men i det spørgsmål, der skulle have begrundet den FN-krig mod Irak, der aldrig blev til noget, er det desværre ikke Saddam Hussein, der mest ligner en løgner. Når det gælder eksistensen af masseødelæggelsesvåben i Irak i 2003, er det desværre hans fjender, der har et dokumentationsproblem. KOFI ANNAN holdt den tale, som George W. Bush burde have holdt. Talen var ikke et ensidigt angreb på USA. Den understregede, at FN bør reformeres og finde nye og mere effektive måder at bekæmpe truslerne i verdenssamfundet på. USA har hovedansvaret for FN's krise. Men der er ingen grund til at gøre Frankrig og Rusland, der i årevis forsøgte at svække presset på Saddam Husseins regime af årsager, der har meget lidt med respekt for international ret at gøre, til uskyldsrene helte. Kofi Annans pointe er en anden: Hvis en koalition af demokratiske lande skal bruge magt uden formel godkendelse i FN, så er det afgørende, at det kun sker, fordi en eller flere stormagter åbenlyst misbruger deres vetoret. Det duer ikke, når den forbrydelse, der skal udløse FN-krigen, ikke kan dokumenteres, og det duer ikke, hvis krigen ikke kan retfærdiggøres med henvisning til normer, der er bredt accepterede. Først og fremmest duer det ikke, hvis USA slet ikke er interesseret i at arbejde for at finde fælles normer og slet ikke er interesseret i at underlægge sig selv nogen begrænsninger i det internationale arbejde. LIGE NU beder George W. Bush om verdenssamfundets hjælp, fordi opgaven med at skabe et nyt Irak er blevet en belastning for ham. Irak fortjener at få massiv international hjælp. Men den diplomatiske realitet er, at hvis ikke USA er villig til at give FN reel medindflydelse på udviklingen, så får USA og Irak ikke den hjælp. Det ville være en sørgelig blindgyde både for Irak og for verdenssamfundet at ende i. Men det er præsident Bush, der har ført os ind i blindgyden, og kun han - eller en ny amerikansk præsident - kan føre os ud igen. Der står forfærdelig meget på spil.