FOR BRUGERE af lægemidler har det stor betydning, hvilke bivirkninger et givet præparat har. For al slags medicin gælder det, at de gode egenskaber skal vurderes i forhold til eventuelle skadelige. Hvilke bivirkninger et præparat har, har med andre ord afgørende betydning for dets succes. Ræsonnementet er indlysende, og man skulle tro, at medicinalbranchen håndterede klagesager over medicin med skadelige bivirkninger ud fra en lige så indlysende logik: Hvis et middel viser sig at have skadelige egenskaber, skal offentligheden, først og fremmest de ordinerende læger, have besked om det hurtigst muligt. Det er menneskers ve og vel, det handler om. Til logikken kommer moralen: Tavshed om bivirkninger er umoralsk. Så enkelt er det, og i den bedste af alle verdener ville medicinalfirmaet Merck Sharpe og Dome have handlet ud fra denne selvfølgelige fornuft og moral, da en undersøgelse af firmaets gigtpræparat Vioxx afslørede, at brugere øgede deres risiko for at få blodpropper. I stedet for at informere de læger, der ordinerer gigtmedicinen, om Vioxxundersøgelsens fulde resultat, nøjedes Merck Sharpe og Dome i reklamer for Vioxx med at slå på tromme for præparatets sikkerhedsprofil i relation til mavesår. HEMMELIGHEDSKRÆMMERIET er ikke enkeltstående i branchen. De afgørelser, som træffes i Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, der afgør, om reklamer for lægemidler følger reglerne, får lægerne - og dermed patienterne - ikke noget at vide om. I sagen om den vildledende reklame for Vioxx klagede en lægemiddelkonsulent til nævnet og fik medhold. Merck Sharpe og Dome fik en påtale og en bøde på 6.000 kroner, men sørgede samtidig for, at informationen om afgørelsen ikke kom ud til lægerne. Da lægemiddelkonsulenten havde fortalt om nævnets Vioxxafgørelse på sin hjemmeside, klagede Merck Sharpe og Dome til Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, som bad ham fjerne omtalen. Det er velkendt, at lægemiddelbranchen ikke holder sig tilbage, når det gælder om at åbne lægernes øjne for dens produkter. Gaver, rejser og anden smørelse er velkendte midler. Sagen om Vioxx, der langtfra er enestående, viser, at branchen også svigter i den anden ende af informationskæden. Læger bør have fuld information om bivirkninger. De afgørelser, som Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale træffer, bør offentliggøres. Alt andet er uanstændigt.