BRYD MURENE ned i den traditionelle skole, afskaf klasserne, og lad elever selv vælge, hvordan de vil sammensætte deres undervisning. Sådan har mantraerne i mange danske skoler lydt længe. Og hvem kan være uenig i det? Er det ikke ideelt at lade lysten drive værket og lade eleverne få ansvar for egen læring? Svaret er nej. Den ny skoleform, som er ved at brede sig til folkeskolerne i hele Danmark, har nemlig fået dumpekarakter i den første uvildige bedømmelse: Eleverne lærer for lidt, og det er først og fremmest de svageste elever, der bliver tabere, ganske enkelt fordi de får for lidt ro og for lidt støtte til at lære. Interessant nok har vi ikke denne viden fra danske undersøgelser, men derimod fra den anden side af Sundet, hvor Sverige har gennemført den første uvildige undersøgelse af de nye skoleforsøg. Rapporten kommer fra det statslige svenske Skolverket, der har undersøgt resultaterne af skolemodellen i Håbo Kommune uden for Stockholm. Samme kommune har, som det blev beskrevet i lørdagens avis, været model for mange danske kommuner. VEL KAN DEN svenske undersøgelse ikke ukritisk overføres til Danmark. Skønt skolefolk fra mange danske kommuner har valfartet til Håbo og i høj grad har ladet sig inspirere af og begejstre over de svenske erfaringer, er der forskelle i måden, de nye undervisningsformer gennemføres på. Trods det bør evalueringen give anledning til alvorlig selvransagelse også herhjemme. For tendensen i undersøgelsen er så klar og svarer samtidig til dét, som besindige danske lærere længe har sagt: Vel skal vi eksperimentere i folkeskolen, men vi skal ikke lade pædagogiske modeord styre udviklingen. Desuden har vi før set mislykkede forsøg i skolerne. I 1970'erne blev det forsøgt med 'åben plan'-skoler, og allerede dengang stod det klart, at de svageste elever kommer i klemme, mens elever fra hjem med bogreoler nok skal klare sig. Evalueringen fra Sverige sætter skarpt fokus på, at vi ikke i Danmark bevidstløst skal forfølge mål, som kan få katastrofale følger for de svage elevers udvikling. Derfor må man på det kraftigste opfordre til, at de danske forsøg evalueres systematisk, som det er gjort i Sverige, og at resultatet følges op. Vi har i Danmark siden 1999 haft et statsligt evalueringsinstitut, som netop har som opgave at gennemføre den slags undersøgelser i hele uddannelsessektoren. Det må vise sit værd ved at skabe et bedre grundlag for de nødvendige ændringer i folkeskolen. Meninger har vi nok af i den danske skoledebat. Det, vi mangler, er reel viden om, hvad der gemmer sig bag de plusord, som for øjeblikket går sin sejrsgang i skolesystemerne.