POLITISKE ULYKKER har der været så rigeligt af: Splittelse over Irakkrigen. Et forlist forsøg på at blive enige om udkastet til en historisk forfatning. Svensk nej til euroen og en ophidset budgetstrid, fordi store lande som Tyskland og Frankrig har afvist at leve op til de krav om en stram finanspolitik, som eurolandene har forpligtet sig til. Mere kunne nævnes, men resultatet har været indlysende: EU-samarbejdet har på centrale områder befundet sig i et politisk vakuum, som har hæmmet dynamikken i hele det europæiske samarbejde på et særdeles kritisk tidspunkt, ikke mindst i lyset af udvidelsen med ti nye EU-lande om fire-fem uger. Derfor var det glædeligt, at EU-landene tilsyneladende atter fandt fælles fodslag på de seneste to dages topmøde i Bruxelles. Resultatet er en genoplivning af arbejdet med en ny forfatningstraktat, som måske allerede kan ligge klar om tre måneder. Det er svært at forestille sig, at de 25 stats- og regeringsledere ikke bliver enige denne gang - også selv om eskaleringen af den seneste politiske krise i Polen i aftes giver ny usikkerhed. Alle vil frygte, at et nyt sammenbrud i forhandlingerne om en EU-traktat kan udløse en endnu større krise end sidst, og det er der næppe noget land, der vover at tage ansvaret for. DET FORHOLDER sig imidlertid anderledes med vælgerne i de EU-lande, som afholder folkeafstemning om en kommende EU-forfatning. Såvel danske som svenske og irske vælgere har tidligere afvist vigtige EU-spørgsmål og dermed vist, at det europæiske 'projekt' ingenlunde har den folkelige forankring, som gør udfaldet af folkeafstemninger til en given sag. Der venter derfor en stor opgave med at forklare forfatningens indhold og formål. Tilhængerne af en EU-forfatning må forklare deres visioner og perspektiver og samtidig kræve, at nejsiden gør det samme. Det må stå klart for enhver, at når først folkeafstemningerne kommer, så indebærer både et 'ja' og et 'nej' et vigtigt valg - begge dele vil på hver sin måde have store konsekvenser, men intet vil være status quo. For at undgå mytedannelser om skjulte dagsordener er det vigtigt, at en aftale om en ny EU-forfatning ikke bare ligger klar til topmødet 17.-18. juni, men også før valgene til Europaparlamentet fra 10. til13. juni. Og endelig er det vigtigt for politikerne at understrege, at en ny EU-traktat først og fremmest skal bane vej for et mere effektivt EU-samarbejde, der for alvor kan tage fat om store reformer af eksempelvis de dyre landbrugsordninger og skabe de fremadrettede tiltag, som kan sikre EU vækst og fremgang.