0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

30 spildte år

Triumf for EU, hvis Cypern genforenes

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EFTER PRÆCIS 30 års til tider voldelig konfrontation mellem Cypern og østatens nordlige løsrivelsesprovins er det omsider lykkedes for FN's generalsekretær, Kofi Annan, at give parterne et ultimatum, de ikke bør sige nej til. En uge før Cyperns optagelse i EU 1. maj skal der gennemføres en folkeafstemning på hele øen. Vælgerne skal tage stilling til en samling og genetablering af den nation, der fik sin selvstændighed i 1960.

FN var rammen om dette udspil, og endnu en gang må man glædes over, at vi har en verdensorganisation, der er i stand til at give den sunde fornuft udtryk, så de involverede parter ikke behøver at tabe ansigt over for deres bagland. I stedet for at lederne af henholdsvis Cypern og den nordlige løsrivelsesprovins skulle gå til deres vælgere og erkende, at de havde givet modparten indrømmelser, kan de nu, hvis de vil, fremstå som internationale statsmænd, der har bøjet sig for verdenssamfundet, ikke for hinanden.

MEN ÆRES den, der æres bør. Da EU for snart mange år siden indledte optagelsesforhandlinger med Cypern, lød der mange advarende røster også herhjemme. Cyprioterne fik at vide, at en EU-optagelse ikke kunne komme på tale, før man var nået til enighed med løsrivelsesfolkene i nord. Man gav altså dem, eller rettere beskyttelsesmagten Tyrkiet, et reelt veto.

EU-systemet kværnede imidlertid videre, sin egen indre logik tro, og nåede frem til en accept af cypriotisk medlemskab. Uden dette forarbejde var vi ikke endt med et FN-udspil, Grækenland og Tyrkiet må støtte.

Det burde man kunne lære noget af. Det gælder ikke mindst de danske politikere, der i dag af opportunistiske grunde har travlt med at fortælle os, at Tyrkiet ikke kan blive medlem af EU i overskuelig fremtid. Kursen burde være den stik modsatte. Det er sådan, man skaber gennembrud som det, Cypern nu tilbydes.

FN's udspil kan afslutte en trist periode i Europas efterkrigshistorie. Da Tyrkiet i 1974 besatte Cyperns nordlige del og i 1983 lod den kalde sig selvstændig, var det første gang siden 1945, at man gennemførte en væbnet erobring i Europa. Dette uvæsen kan nu afsluttes, hvis parterne vil.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere