NÅR EU PÅ lørdag får ti nye medlemmer, beriges fællesskabets folkelige mosaik ikke blot med ti nye nationaliteter, men også med en række mindretal. EU's langt største mindretal bliver romaerne (sigøjnerne) med de store udfordringer, som det betyder. Mens forholdene for mange mindretal i nye medlemslande er blevet kraftigt forbedret af EU's krav om mindretalsbeskyttelse som forudsætning for medlemskab, er romaernes vilkår forværret på mange områder. Under kommunismen havde de arbejdspligt og var beskæftiget i statsvirksomheder. Den urentable statslige industris undergang kastede dem ud i håbløs arbejdsløshed, for private virksomheder viser ingen lyst til at ansætte dem. Det er romaer, snarere end de beskæftigede, som kan tænkes at vandre vestover, hvis de ikke sikres beskæftigelse hjemme. Og det er en opgave, som ligger på EU's bord om få dage. Det samme gælder sikring af andre nytilkomne mindretal som russere i Letland og Estland. Det tredje baltiske land, Litauen, medbringer kun et lille russisk mindretal, som alle hurtigt fik litauisk statsborgerskab efter Sovjetunionens sammenbrud. I Letland og Estland blev der derimod blandt andet krævet kendskab til nationalsproget som betingelse for statsborgerskab. Diskriminering af de russiske mindretal er mindsket, efter at de to lande har indfriet en del af EU's krav til mindretalsbeskyttelse, men der er endnu meget tilbage at ønske. FRA LETTISK og estisk side fremhæves det, at russerne selv bærer en del af skylden for, at så mange af dem ikke har fået statsborgerskab. Blandt de positive udviklinger er, at antallet af russere, som søger statsborgerskab, er øget, i takt med at datoen for EU-medlemskabet rykkede nærmere. Mange russere, som ikke har været ivrige efter at blive henholdsvis estiske og lettiske statsborgere, vil gerne være EU-borgere. EU's krav om respekt for mindretal ophører ikke fra på lørdag, men det gør den årlige vurdering af efterlevelsen af kravet. Man kan frygte, at det kan medføre ringere beskyttelse af mindretal. Når der er grund til at frygte det, skyldes det ikke kun eventuel ond vilje i nye medlemslande. Det skyldes også, at der er meget tilbage at ønske for mindretalsbeskyttelse i mange gamle EU-lande. Vi opfatter mindretalsbeskyttelse som en fælles værdi, men der er jo vidt forskellige opfattelser også i gamle EU-lande af, hvad det betyder. Med de nye mindretal, som vi kan hilse velkommen på lørdag, øges behovet for en systematisk EU-overvågning af mindretallenes rettigheder i både nye og gamle EU-lande.