HVAD SKAL DER ske med gymnasierne, når amterne nedlægges? Det spørgsmål deler opposition og regering, mens de fra hver sin position hiver og flår i fremtidens administrative danmarkskort. Regeringen har foreslået, at gymnasierne skal være selvejende ligesom handelsskoler og erhvervsskoler. Oppositionen ønsker derimod, at gymnasierne forbliver i regionerne. Både de radikale og Socialdemokraterne frygter, at gymnasierne vil konkurrere om gymnasieeleverne, hvis de i fremtiden skal være selvejende institutioner. I gymnasieverdenen vækker regeringens selvejemodel heller ikke begejstring, for her frygtes det, at det er et skjult spareprojekt. Hvis selvejemodellen gennemføres, går det gymnasierne som handelsskolerne. Siden handelsskolerne fik selveje først i 1990'erne, har de kæmpet med dårlig økonomi, klassekvotienter omkring de 35 og færre lærerstyrede timer til eleverne. OM GYMNASIERNES indvending må siges, at fremtidens organisering ikke skal reduceres til et kortsigtet spil om bevillinger. Selv efter at en ny struktur er fastlagt, kan gymnasierne jo gøre fælles sag med andre ungdomsuddannelser og kræve flere bevillinger. Hvad angår hundeslagsmålet på Christiansborg om selveje over for regional tilknytning, er begge forslag dårlige. Selvejende institutioner kan føre til konkurrence mellem institutionerne og vil friste gymnasierne til at tiltrække elever, som ikke hører hjemme i bøgernes verden og vil være bedre tjent med en erhvervsuddannelse. Gymnasielærere klager allerede i dag over, at de må slås med fejlplacerede elever, som alene går på gymnasiet for forældrenes eller de fede festers skyld. Det problem kan måske løses ved at organisere ungdomsuddannelserne centralt. Men heller ikke regional tilknytning vil være at foretrække, for det giver store forskelle, som det kendes fra landets skolebygninger, der i dag spænder over alt fra østeuropæiske ruiner til nye prestigeprojekter. Den hellige ko i dansk politik, som hedder decentralisering, står også her i vejen for en rationel løsning. Løsningen må være, at staten overtager styringen af alle ungdomsuddannelser, for det er helt afgørende for Danmarks fremtid, at uddannelsesniveauet er højt og kvaliteten ensartet. Det kan kun staten klare.