BRUGEN AF private lejesoldater i Irak har taget overhånd. Over 20.000 private lejesoldater kæmper i dag i Irak - ofte i forreste linje med både armerede kamphelikoptere og andre tunge våben. Selv den amerikanske statholder i Irak, Paul Bremer, beskyttes af private lejesoldater. Problemet handler imidlertid ikke om lejesoldaternes antal, men snarere om deres juridiske status - eller mangel på samme. Lejesoldaterne er hverken underlagt amerikansk militærlovgivning eller internationale love. I hvert fald ikke i praksis. Torturskandalen i Abu Ghraib-fængslet viser, hvor uholdbar situationen er: Mindst tre medarbejdere fra det private sikkerhedsfirma Caci International - som bl.a. forestår afhøringer, tolkearbejde og indhentning af efterretninger for de amerikanske styrker - beskyldes for at stå bag mishandlinger og sågar voldtægt af fanger. Men overgrebene får ingen konsekvenser. Den amerikanske hær har meddelt, at 'civilt ansatte' ikke kan retsforfølges: Lejesoldaterne står uden for loven. ERFARINGERNE fra Irak viser, at krigsførelse ikke kan udliciteres på forsvarlig vis. Brugen af lejesoldater i Irak burde derfor give anledning til langt større bekymring, end tilfældet har været hidtil. Uanset den amerikanske hærs vanskeligheder ved at rekruttere regelrette soldater på hjemmefronten burde det efterhånden være indlysende for enhver, at ekstrajuridiske lejesvende aldrig kan blive spydspidser for et demokratisk Irak - eftersom demokrati bl.a. bygger på den enkeltes personlige ansvar og lighed for loven. Der findes næppe mange monopoler, der er værd at forsvare. Men ét skiller sig ud: statens monopol på voldsudøvelse. Selve ideen om retsstaten bygger på et princip om, at kun staten må udøve vold - vel at mærke gennem retssystemet, politiet, fængselsvæsnet og kun i yderste konsekvens militæret. Til gengæld er demokratiske retsstater - repræsenteret ved regeringerne - underlagt kontrol fra retssystemer og parlamenter. Formålet er at forhindre selvjustits og vilkårlig vold. ETHVERT LAND, der kæmper for udbredelsen af demokrati, kan ikke ignorere retsstatens principper. Præsident Bushs ambition om at befri alverdens befolkninger fra despotiske regimer og i stedet indføre demokrati - om nødvendigt med magt - giver ingen mening, hvis demokratiets værdier knægtes undervejs. Derfor påhviler der USA særlige forpligtelser til at håndhæve retsprincipperne. Indtil videre er dét dog mislykkedes massivt. Men hvem ved? Måske overvejer præsident Bush at sende de kriminelle lejesoldater i Irak videre til Guantánamobasen som 'ulovlige krigere'. Dét ville i det mindste være konsekvent.