EFTER DEN kolde krigs afslutning var det fristende at håbe på fred og ingen fare - og intet behov for militære efterretningstjenester. De seneste år har mildest talt demonstreret, at vi modsat har brug for bedre efterretningstjenester. Hverken FN eller vestlige efterretningstjenester skaffede sig så betids oplysninger om, at Nordkorea var på vej med en atombombe, at det kunne hindres. Vestlige efterretningstjenester var heller ikke klar over, at Pakistan også solgte dødsensfarlig viden om konstruktion af atomvåben til Libyen og Iran. Og både tilhængere og modstandere af krigen mod Saddam Husseins diktatur i Irak savnede korrekt viden om, hvad Saddam Hussein havde gjort af sine kemiske våben og sine gamle atomplaner. Tilhængerne brugte utilstrækkelig viden om Irak til at overvurdere Saddam Husseins farlighed, og modstanderne brugte den utilstrækkelige viden til omvendt at afvise behovet for at skride ind. I princippet kunne det have været omvendt, at Saddam Hussein ligesom Nordkorea havde haft held til at virkeliggøre et masseødelæggelsesvåben, som kunne være blevet overordentlig farligt - også den dag, krigen kom. Og terrorismen og al-Qaeda er et særligt kapitel, hvor militærets og politiets efterretningstjenester svigtede med uhyggelige følger. DE SENESTE rapporter af britiske og amerikanske Irak-undersøgelser slår reelt en tyk streg under behovet for bedre efterretningstjenester og en sikrere fortolkning af deres indsamlede viden for at forebygge krig og terror. Ny teknologi vil ikke alene løse problemet, skønt overvågning af forbryderiske regimers og terrorgruppers elektroniske formidling af penge og planer er en del af virkelighedens nødvendighed. Der skal også indsættes 'gode', gammeldags spioner på fjendtligt, uigennemskueligt territorium, somme tider endda i nationer, vi samarbejder venskabeligt med. Og der skal sikres et skarpere samarbejde mellem vestlige efterretningstjenester. Samtidig er de demokratiske nationer blevet afhængige af, at der etableres et nyt samarbejdsforhold mellem efterretningstjenester og de lovgivere, som udstikker rammerne - og som er nødt til at kunne fæste lid til både de hemmelige tjenesters virke og til deres indsamlede fortolkninger. Hverken den ny tids terror eller krigen i Afghanistan og Irak giver belæg for optimisme - kun behov for langt bedre efterretninger.