MOGENS LYKKETOFT har gjort sig til et ekko af Bertel Haarder og forsvarer den såkaldte 24-års regel, der indebærer, at en hel kategori af mennesker fratages en elementær menneskeret for at forhindre, at et lille mindretal af unge tvinges til at misbruge den selv samme ret. Man behøver ikke at være Europarådets menneskerettighedskommissær for at indse, at reglen er en skandale og en skamplet på Danmarks ry som retsstat. At fratage uskyldige deres rettigheder med henvisning til, hvad andre gør, er og bliver usagligt og principløst. Det skulle undre os meget, om ikke også Mogens Lykketoft kan se, at det forholder sig sådan. Når han alligevel siger nej til de radikales krav om at ændre loven, hvis oppositionen vinder næste folketingsvalg, har det derfor ikke noget med hverken menneskerettigheder, konventioner eller for den sags skyld almindelig anstændighed at gøre. LYKKETOFT KAN ikke se principielt på denne sag af to grunde. For det første vil en imødekommelse af de radikale blive udlagt, som om Socialdemokraterne ønsker et mere generelt opgør med regeringens stramme indvandringspolitik. For det andet vil den mindste ændring af Socialdemokraternes nuværende politik indebære en risiko for, at uenigheden i partiet igen blusser op. Af disse to grunde er Lykketoft blevet til Haarders papegøje. Med eller uden fipskæg er det ikke noget kønt syn. At et stort flertal i Folketinget står sammen om en indvandrings- og integrationspolitik, der udstiller det officielle Danmark som en af de mindst tolerante stater i EU, er én ting. Men at den nye politiske korrekthed på Christiansborg nu er blevet så massiv, at det største oppositionsparti har afskåret sig selv fra at kritisere regeringen, selv når den får hårde internationale knubs, er noget andet og værre. Lykketoft og co. bider formentlig tænderne sammen og trøster sig med, at det vigtigste er at vinde næste valg. Men den ubehagelige sandhed er, at når først man opgiver at turde forklare vælgerne, hvad man står for, fordi andre vil udlægge det forkert, har man placeret sig selv på en glidebane. Mogens Lykketofts linje i denne sag er derfor ikke bare uanstændig. Den er også politisk uklog.