VALGENE I de to østtyske delstater Brandenburg og Sachsen var ikke noget smukt syn. Den politiske midte fik en dundrende øretæve, mens yderfløjene bragede frem. Nogle tyske kommentatorer taler ligefrem om, at demokratiet i det østlige Tyskland blev den store taber. De lægger yderpartiernes stemmeprocenter sammen med sofavælgernes og får på den måde et flertal imod demokratiet. Men regnestykket er uacceptabelt. Det er givetvis rigtigt, at det ekstreme højre godt kunne forestille sig en 'nyordning' af Tyskland. Men det postkommunistiske PDS er ikke et antidemokratisk parti, og om det tavse flertal ved vi stadig kun, at det er tavst. Man skal altså ikke overdrive truslen fra de antidemokratiske kræfter i Tyskland. I Sachsen kom det højreekstreme NPD for første gang ind i en Landdag siden 1968 med over 9 procent af stemmerne, og det fremmedfjendske DVU fastholdt sin beskedne plads i Landdagen i Brandenburg. Men som det fremhæves i tyske aviser, findes der også stærkt højreorienterede partier i Frankrig, Østrig og Danmark, uden at verden dog går under. Disse partier tegner sig endda for større vælgerandele end de to tyske højreradikale partier - og det med partiprogrammer, der ikke adskiller sig ret meget fra de tyske tankefællers. PDS ER DET gamle østtyske kommunistpartis efterfølger, og det bæres i dag frem af en protestbølge imod de etablerede partiers arbejdsmarkedspolitik. Men partiet går ikke længere ind for den dialektiske materialisme. I dag er parolen snarere 'den dialektiske opportunisme'. For i de to delstater, hvor PDS er blevet inddraget i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, SPD, er de selv i fuld gang med at gennemføre de socialreformer, partiets fodfolk demonstrerer imod på gadeplan. Hvis SPD går i en regeringskoalition med PDS i Brandenburg efter søndagens valg, vil det samme ske her. PDS har da også haft sine problemer med parolen om, at socialreformerne er 'fattigdom ved lov'. For det var jo netop, hvad 40 års kommunistisk misregimente skaffede det Østtyskland, der i dag er bankerot. SPD viste i Brandenburg, at partiet er på vej tilbage på en politik, der bygger på social ansvarlighed. Partiet er ikke mere i frit fald. Værre tegner udviklingen sig for det borgerlige CDU, for hvem søndagens valg var en entydig fiasko. Der er to år til næste forbundsdagsvalg. Hvis ikke CDU inden da finder en klar strategi og en mere overbevisende leder end Angela Merkel, er det ikke sikkert, at der sker et regeringsskifte i Berlin.