0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dopingkampen

Mistanke ikke nok i Hamburgers sag.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

AT KOMME dopingfænomenet i den moderne idrætsverden til livs er så lang og sej en kamp, at den til tider virker endeløs. I morgen eller i overmorgen vil der være endnu en atlet, som bliver taget for snyderi og kan se sit navn blive tilføjet dopingtilfældenes støt voksende liste, og netop derfor er der grund til at gøre opmærksom på de fremskridt, der trods alt sker på området. Et sådant fremskridt optræder f.eks. i den aktuelle dopingsag mod cykelrytteren Tyler Hamilton. Den amerikanske cykelstjerne er nemlig blevet fældet af en helt nyudviklet, avanceret testmetode, der her for første gang giver resultat, og dermed er udtryk for en vigtig sejr i dopingslaget. Der er paralleller i Hamiltons sag til dén sag, der i foråret 2001 var knyttet til den danske cykelrytter Bo Hamburger, for i sin tid var Hamburger netop også den første til at blive afsløret af en nyudviklet EPO-test. Hamburger blev dog pga. en procedurefejl frikendt i sagen.

DET ER DENNE mistænkelige fortid, der forfølger den danske rytter, og gør ham til genstand i en aktuel strid mellem specialforbundet Danmarks Cykle Union (DCU) og den overordnede organisation Danmarks Idræts-Forbund (DIF). DCU ønsker ikke at udtage den ellers sportsligt velkvalificerede Hamburger til det forestående VM, fordi dopingmistanken fra 2001 - og en betænkelig høj hæmatokritværdi under VM i 2003 - hænger tungt over rytteren. Modsat ser man på sagen i DIF, hvor man ikke mener, at en idrætsudøver blot på grund af mistanker kan udelukkes fra et landshold. DIF's holdning slog klart igennem ved OL i Athen, hvor det var moderorganisationen, der stod for den endelige udtagelse af de danske deltagere, og hvor Bo Hamburger optrådte på Danmarks cykelhold.

Situationen er naturligvis uholdbar. Ikke blot fordi det for Bo Hamburger er uacceptabelt at være midtpunkt i tovtrækkeriet mellem DCU og DIF. Men også af principielle grunde. For nok er der god grund til at anerkende, rose og anspore DCU i den beslutsomme kamp mod dopingvæsenet. Alt for mange organisationer og ledere har alt for længe været for uansvarlige i den retning. Men alligevel må der være en grænse, og den bør i idrætten trækkes på samme måde som i det omgivende retssamfund: Uden dom er man ikke skyldig. Det gælder også Bo Hamburger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere