0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Modsat effekt

Lange straffe dæmper ikke kriminalitet.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FÆNGSLERNE fungerer som opdragelsesanstalter. Men desværre kun sjældent til det bedre. Derfor er der brug for at få udviklet en række nye alternativer til frihedsstraffe. Blot at spærre flere og flere mennesker længere og længere inde i større og større fængsler har nemlig ingen gavnlig effekt. Hverken på samfundet som helhed, ofrene eller de stadigt flere dømte.

Under VK-regeringen er der imidlertid sket en skærpelse af længden på straffe - uden at antallet af voldssager er faldet. Fra 2002 til 2003 steg antallet af ubetingede frihedsstraffe med 3,7 procent, mens antallet af voldssager steg med fem procent. Den danske virkelighed viser dermed, hvad internationale undersøgelser har vist i årevis: Lange frihedsstraffe har ingen præventiv effekt. Snarere tværtimod.

De langsigtede konsekvenser af den forfejlede retspolitik slår naturligt nok værst igennem i forhold til førstegangskriminelle: Fra 2002 til 2003 steg antallet af unge mellem 15 og 18 år, der blev idømt en frihedsstraf, med hele 35 procent. Disse unge mennesker har desværre en meget stor sandsynlighed for at vende hurtigt tilbage til fængslet, når de slipper ud igen. Førstegangskriminelle, der spærres inde sammen med rutinerede kriminelle, risikerer nemlig at gå i lære. Heri ligner danske fængsler andre fængsler i verden. Ingen steder har længere straffe ført til mindre kriminalitet.

PAROLEN OM stadig 'hårdere straffe' er - trods den åbenlyse, kontraproduktive effekt - populær som aldrig før. Siden Tony Blair tilbage i 1992 proklamerede, at han som ny leder af Labour ville være »tough on crime«, har hårdere straffe været på programmet blandt populistiske politikere i hele Europa. Også Anders Fogh Rasmussen (V) har scoret mange vælgerpoint på at gennemføre stramninger - skønt effekten altså har været stik modsat af det ønskede: Den voldelige kriminalitet er rent faktisk steget. Ikke mindst blandt unge med indvandrerbaggrund. Skønt der heldigvis ikke er tale om, at Danmark er ved at eksplodere i et voldsorgie - antallet af voldssager er trods alt begrænset - så skal ungdomskriminaliteten naturligvis bekæmpes målrettet. Men lige så nødvendigt det er at forholde sig til denne udvikling, lige så nødvendigt er det altså, at politikerne forholder sig nøgternt til, hvordan kriminalitet kan bekæmpes mest effektivt.

I stedet for blot at kræve mere af den samme, virkningsløse medicin, ville det derfor være opløftende, hvis landets politikerne begyndte at forholde sig til nye former for kriminalitetsforebyggelse - og nye former for frihedsstraffe, eksempelvis elektroniske fodlænker, som svenskerne har haft gode erfaringer med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere