REGERINGEN har valgt at kapitulere totalt til socialdemokratismen og Dansk Folkeparti i dette års finanslov: Menuen står på valgflæsk og gammeldansk. Forliget rummer stort set ingen tiltag, der kan tolkes som blot et stilfærdigt ønske om at ville skabe en mindre indblandende stat, endsige en liberalistisk minimalstat. Mest grelt er, at VK-regeringen ikke engang har ideologisk rygrad til at holde fast i ønsket om at tilbagerulle statsstøtten til landbruget. VK-regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at friholde danske landmænd fra effekterne af EU's seneste landbrugsreform - som ellers er et første spædt forsøg på at genindføre markedsmekanismerne i Europas landbrugssektor. Næste år kompenseres de danske landmænd således med 168 millioner kroner i jordskatter, der »svarer til nedsættelsen i de direkte EU-tilskud«. På langt de fleste områder har forhandlingerne tilsyneladende mest handlet om, hvor meget forskellige interessegrupper skulle have mere næste år. Vinderne er - hævet over enhver tvivl - landets ældre, som ud over en samlet øget ældrecheck på 340 millioner kroner tilgodeses med 105 millioner til ældre medicinske patienter og 100 millioner til briller og tandproteser. MED ÅRETS finanslov har Dansk Folkeparti endnu en gang fået signaleret, at partiet har én anden ting end indvandrermodstand på dagsordenen: ældrevelfærd. Regeringen fik også afsat lidt flere penge til forskning og nogle ekstra fængselspladser, så der vil næppe være mange, der ligefrem går på gaden for at protestere imod finansloven. Samlet set er der tale om en finanslov, der næppe skriver sig ind i danmarkshistorien. Og dét har været et selvstændigt mål. Regeringen vil helst ikke skabe alt for meget ballade her ganske få måneder før næste valg, så hellere et indtryk af, at den er lidt kedelig. Og dét lykkes til fulde. Uanset hvad Socialdemokraterne siger, er realiteten, at de ville have gennemført mange af de samme tiltag, hvis de havde kunnet. Det er derfor ikke imponerende, at oppositionen blot kræver 'endnu mere'. Oppositionen er nødt til at udfordre regeringen mere grundlæggende, hvis den skal kunne vinde næste valg.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.




























