EFTER AT HAVE trådt vande i årevis er SF langt om længe trådt i karakter som et parti med både internationalt udsyn og besindelse på virkelighedens verden. Et stort flertal af SF's vælgere har i den interne urafstemning om EU's nye forfatningstraktat klart valgt side til fordel for ideen om at løse fælles problemer på tværs af landegrænser i Europa: Ikke blot stemte 63,8 procent af SF'erne ja til den nye forfatningstraktat, hele 65,9 procent af samtlige partimedlemmer deltog i afstemningen. Dermed bør enhver tvivl om SF's placering i EU-debatten være aflyst. SF'ere er trådt over en kridtstreg og har langt om længe erkendt, at EU-samarbejdet ikke er en monolitisk blok, hvor alle andre lande er enige om at være imod Danmark. Et overvældende flertal af SF'erne har med al ønskelig tydelighed demonstreret, at de udmærket ved, at EU i dag er en politisk slagmark med endnu flere forskellige positioner og grupperinger end i det hjemlige Folketing. De danske folkesocialister er dermed trådt ind i gruppen af konstruktive, europæiske venstrefløjspartier; en gruppe, der i dag føres an af De Grønne i Tyskland. Det politiske landskab i Danmark er dermed blevet tilnærmet grupperingerne i resten af Europa. Der er således ikke kun tale om, at SF nu kommer Europa i møde, men også om, at Europa kommer til Danmark. BEVÆGELSEN mod Europa har partiformand Holger K. Nielsen reelt arbejdet på i årevis - og partiets medlem af Europaparlamentet, Margrete Auken, formåede med held at accelerere forvandlingsprocessen, da hun i sommer trådte ud af den gammelsocialistiske GUE-gruppe og ind i den grønne parlamentsgruppe. Det blev hun i første omgang kritiseret for, men med hendes klare valgsejr i ryggen over EU-skeptikeren Pernille Frahm forblev kritikken teatertorden fra et lille mindretal; halvdelen af SF'erne stemte nemlig på Aukens optimisme ved europaparlamentsvalget, mod en femtedel af SF-stemmerne til Frahms pessimisme. De seneste uger og måneders interne debat i SF har også været præget af, at stort set alle toneangivende politikere har bakket op omkring den pakkeløsning, SF's partiledelse fik forhandlet på plads med regeringen i oktober: kombinationen af EU's nye forfatningstraktat og et 'nyt nationalt kompromis', der sikrer bl.a. SF en vetoret mod overgang fra enstemmighed til flertalsafgørelser på særligt udvalgte områder. Holger K. Nielsen havde dermed i realiteten sat sin formandspost på spil. Et nej fra SF-græsrødderne ville have været skæbnesvangert for både partiledelsen - og selve partiet, da der ikke findes nogen oplagte efterfølgere til formandsposten. Men heldigvis kom det ikke dertil. De menige SF-medlemmer stemte til forfatningsafstemningen, som de stemte til europaparlamentsvalget i juni, og netop derfor er der grund til at tage afstemningsresultatet så alvorligt, at opfattelsen af SF nu bør tages op til grundlæggende revision. SF FREMSTÅR i dag som virkelighedsnært og ansvarligt parti. Efter folkesocialisternes tilslutning til, at EU i praksis bør bruges aktivt som politisk arena, er det vægtigste argument mod, at SF selv deltager direkte i en regering, faldet bort. Hidtil har det været en del af den etablerede konsensus, at opbakning til EU er en ufravigelig betingelse for at indgå i en dansk regering. Efter SF'ernes ja til EU-forfatningstraktaten er denne betingelse imidlertid blevet opfyldt, og derfor bør det fremover indgå i Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres overvejelser, om de under de rette parlamentariske betingelser vil gå i regering med SF. Rent stats- og udenrigspolitisk bør der i hvert fald intet være til hinder for, at SF kan indgå i en regering med egne ministre. Om det så ville være en god idé samfundsøkonomisk og parlamentarisk, ja dét er et helt andet spørgsmål. Men SF kan ikke længere afvises på forhånd. Og dét er i sandhed et gennembrud. DEN BREDE opbakning blandt SF'erne til EU's nye forfatningstraktat - kombineret med nej-bevægelsens næsten selvudslettende lave vælgertilslutning ved europaparlamentsvalget i juni - giver grund til at tro på, at vælgerflertallet vil stemme ja til forfatningstraktaten, når den skal til landsdækkende afstemning her i Danmark. SF'ernes omvending kan således ses som et udtryk for, at den tidligere så udbredte euroskepticisme er på retur i Danmark - ikke mindst blandt venstrefløjsvælgere. Til gengæld er modstanden mod det europæiske samarbejde på fremmarch i flere lande - og ikke mindst blandt højrefløjsvælgere. Videreudviklingen af EU-samarbejdet er ikke længere så givet, som mange skeptikere antog for få år siden. Fremvæksten af nynationalisme og fremmedfrygt i Europa har gjort det synligt for enhver, at EU er alt andet end et 'unionstog', der buldrer af sted ved egen kraft. EU er hverken mere eller mindre end det, landene møjsommeligt kan blive enige om. Europa har derfor brug for endnu flere politikere, der vil kæmpe for et forpligtende samarbejde; presse på for at videreudvikle Europas velfærdsmodeller. SF's kursskift er derfor ikke blot glædeligt, det er påtrængende nødvendigt. Næste udfordring for SF'erne bliver at bruge EU som platform til at påvirke udviklingen i såvel resten af Europa som her i Danmark. På mange områder kan vi danskere nemlig lade os inspirere af de ofte bedre velfærdsordninger, der fungerer i andre EU-lande.