0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fjendebilleder

Islamisme er ikke den nye kommunisme

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

2004 BLEV ÅRET, hvor mellemspillet efter den kolde krig blev forsøgt afsluttet - og et nyt verdensomspændende fjendebillede iscenesat. 2004 blev året, hvor den gamle trussel fra det kommunistiske Sovjetunionen blev forsøgt paralleliseret med de 'nye' trusler fra islamistiske terrorceller i Mellemøsten. Kommentatorer i Europa og USA har i årets løb advaret om, at den islamistiske totalitarisme udgør en mindst lige så skæbnesvanger trussel mod den vestlige levevis, som sovjetkommunismen gjorde fra slutningen af 1940'erne og frem til midten af 1980'erne. Som den franske islamekspert Olivier Roy har udtalt: »Islamisme har erstattet marxisme som tidens udfordrende ideologi«.

Forestillingen er imidlertid forvrænget, hvor besnærende den end kan lyde. Islamisk fundamentalisme frembyder ikke blot tilnærmelsesvis den attraktionsværdi i forhold til den vestlige liberaldemokratiske markedsøkonomi - rent socialt, politisk og teknologisk - som sovjetkommunismen trods alt gjorde i manges øjne i en lang, alt for lang, periode efter Anden Verdenskrig. Taleban-agtige totalitære regimer vil aldrig kunne true vores åbne samfund: hverken gennem økonomisk-teknologisk overlegenhed eller i form af masseforførelse af store vælgergrupper. Islamisme fremstår ikke som blot et hypotetisk alternativ for det altovervejende flertal af borgerne i Europa og USA. Fagforeninger, studenterbevægelser og intellektuelle er ikke ligefrem ved at konvertere til islam i hobetal.

PÅ TO OMRÅDER kan islamismen imidlertid minde om kommunismen. For det første besidder islamismen den samme form for utopisk kraft for de indviede. Ligesom kommunismen skabte et fjernt håb om en bedre, smukkere og mere retfærdig verden - men i praksis gjorde det modsatte - appellerer islamismen også til fantaster og eskapister. Men den radikale islamisme henvender sig trods alt kun til allerede gudhengivne muslimer. Og selv de vil få svært ved at forklare, hvorfor det om muligt er endt værre end i Sovjetunionen - både socialt og menneskeligt - de få steder, hvor det er lykkedes at etablere et islamistisk regime. Den islamistiske propaganda vil derfor næppe kunne modstå presset fra virkeligheden. Alternativerne vil ikke i længden kunne holdes skjult for flertallet.

For det andet appellerer islamismen her i Europa kun til en lille gruppe af universitetsstuderende. Veluddannede mennesker, der søger radikale oppositionspositioner til det etablerede samfund. Flertallet af de kendte al-Qaeda-terrorister har en videregående uddannelse. Den radikale islamisme er således et superelitært projekt. Nutidens islamistiske terrornetværk minder derved om 1970'ernes venstreekstremistiske terrorgrupper såsom Rote Armee Fraktion og Brigate Rosse. Men også dengang forblev det en hallucination i terroristernes egne hoveder, at de skulle være fortroppen i en verdensrevolutionær bevægelse.

Islamisterne har hverken gangbare alternativer eller tilstrækkelig opbakning noget sted i verden til for alvor at kunne true de frie, åbne samfund. Heldigvis.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere