INGEN, DER kan huske lugten af en sur, daggammel madpakke med indeklemt leverpostej og svedig ost, vil være i tvivl. Ej heller de skoleelever, der i dag nøjes med en lille pose fedtet chips og en halv liter cola til frokost. For slet ikke at tale om alle de børn, der går helt sukkerkolde i løbet af dagen, fordi de hverken har madpakke eller håndører med i skole. Kort sagt: Alle, der har prøvet at henslæbe en skoledag på rumlende mave, hovedpine og dårlig ånde, må kunne forenes om ét simpelt krav til politikerne: at alle danske folkeskoleelever hurtigst muligt skal have ét gratis, fælles og - ikke mindst - sundt måltid hver dag. Fordelene er så oplagte, at de næsten virker banale på skrift. Ikke desto mindre: Fælles skolemad ville for det første kunne styrke børnenes koncentrationsevne gevaldigt; indlæringen ville ganske enkelt blive forbedret og derved give eleverne et større fagligt udbytte af undervisningen. For det andet ville en sund, ernæringsrigtig skolemad kunne være med til at afhjælpe de fedme- og spisevægringsproblemer, som mange unge desværre døjer med i dag. Fælles skolemad ville forhåbentlig være med til at skabe en ordentlig måltidskultur med ro til at forstå, hvad maden består af. Men fordelene stopper ikke her: Kun få forældre synes, det er ligefrem sjovt at smøre madpakker - og ville i øvrigt kun sjældent have lyst til at spise de madpakker, de selv giver børnene med i skole. At droppe madpakkerne ville derfor næppe give mindre 'kvalitetstid' mellem skolebørn og forældre ude i de små hjem. I SVERIGE har alle børn fået skolemad siden 1997. Hver dag spiser omkring 1,3 millioner svenske børn i de cirka 5.500 skolekantiner. Her i Danmark vurderes det, at en lignende ordning ville koste op mod 3 milliarder kroner, hvilket måske umiddelbart kan lyde som et stort beløb. Men hvis man indregner, hvor mange ufaglærte og faglærte mennesker der ville skulle ansættes i de tusindvis af nye skolekantiner - og dertil lægger de ikke ubetydelige summer, forældrene allerede i dag betaler til de sure madpakker - ja, så ser regnestykket ikke længere så uhåndterligt ud. Samfundsøkonomisk ville en skolemadsordning efter alt at dømme være en sund forretning, ikke mindst fordi den ville betyde, at tusindvis af mennesker kunne flyttes fra offentlig forsørgelse over i reel beskæftigelse. Skolemad handler dog i ét og alt om børnenes hverdag. Og så længe flertallet i Folketinget ikke tager initiativ til en landsdækkende skolemadsordning, er det ærligt talt svært at tage ministrene alvorligt, når de taler om skolepensum og slikautomater på skolerne. Frikvarteret er slut: Børnene skal have skolemad nu.