DEN KOMMER så sjovt planløst, statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) kampagne for åbenhed om de folkevalgtes økonomiske interesser. Og det er ærgerligt, for statsministeren har jo grundlæggende ret i det, han f.eks. sagde på pressemødet forleden: »Generelt skal der gælde mest mulig åbenhed om mulige interessekonflikter for dem, der har betroede erhverv«. Det er også ærgerligt, at statsministeren har forvirret billedet med sit efterhånden berømte krav om, at også ministres ægtefæller skal offentliggøre deres økonomiske forhold og interesser. Dette krav viser først og fremmest, at Anders Fogh Rasmussens patriarkalske verdensbillede ikke er helt finjusteret i forhold til moderne menneskers livsform og selvstændighed: Det er faktisk ikke alle ægtefæller, der bare sådan lader sig diktere, hvad hun/han skal gøre og offentliggøre. Miljøminister Connie Hedegaards (K) mand sagde nej, og statsministeren sagde ingenting, for hvad skulle han sige? Et lidt utjekket forløb. Og når statsministeren på sin egen liste over økonomi og interesser som det mest interessante angiver, at han er medlem af Nybro-Furå Kano- og Kajakklub, så signalerer han heller ikke overdreven alvor omkring hele foretagendet. Hvad der ellers nok kunne være grund til. FOR EKSEMPEL var det en god idé, han lidt sidelæns og tilfældigt lancerede på pressemødet forleden: at også borgmestre bør lægge deres økonomiske interesser frem. Det har sin komik, at alle mulige borgmestre fra statsministerens eget parti straks er ude med opråb om »mistænkeliggørelse«, »kriminalisering« og andet gevaldigt. Små slag. Hvis det var en helt almindelig og naturlig ting, at der var gennemsigtighed omkring de private økonomiske interesser for folkevalgte med stort forvaltningsansvar (sådan som det f.eks. gælder i Sverige og i EU-kommissionen), ville det næppe skabe den store ballade, endsige mistænkeliggørelse. Og her taler vi ikke om borgmestrenes ægtefæller, som naturligvis selv må bestemme, hvad de vil offentliggøre - ligesom miljøministerens mand. I den kommunale forvaltning, hvor afgørelserne ofte er meget direkte og umiddelbare, er det bestemt ikke mindre afgørende at have klarhed om beslutningstagernes private interesser (eller typisk: mangel på samme), end det er i centralforvaltningen. I det hele taget er det vel en del af Danmarks moderne udvikling, at mere og mere bliver gennemsigtigt, fra ejendomsvurderinger over bilsyn til dommeres bijob. Åbenhed er et tidens løsen og et godt løsen. Ærgerligt kun, at statsministeren kludrer sådan med det.