0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Atomsnak

Nordkorea holder omverdenen for nar.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DER ER ingen grund til at nære utidig optimisme omkring de netop genoptagne forhandlinger om Nordkoreas formodede atompotentiale og en mulig international inspektion og overvågning af samme.

I mere end ti år har den lukkede kommunistiske stat holdt omverdenen hen med en kombination af tåget retorik, militære trusler og diplomatiske raffinementer, anvendt alt efter den konkrete situations muligheder.

Helt tilbage i 1994 indgik USA, Sydkorea og Japan en aftale med regimet i Pyongyang om, at nordkoreanerne skulle indstille alle aktiviteter omkring atomforarbejdning. Som modydelse ville USA og Nordkoreas naboer levere både energi (olie) og finansiere opbygning af civile reaktorer, der kunne bidrage til at løse Nordkoreas akutte forsyningsproblemer.

Men ved udgangen af 2002 tvang Pyongyang FN's atominspektører ud af landet og genstartede den reaktor, som en stor del af striden har handlet om. Nordkorea har derfor brudt den tillid, som en tøvende omverden viste sig parat til at yde.

DE AKTUELLE forhandlinger har mange mere eller mindre skjulte dagsordener, der rækker videre end blot atominspektion. Det kommunistiske dynasti i Nordkorea ønsker, at både USA og Japan giver styret diplomatisk anerkendelse, og i forlængelse heraf at få en amerikansk garanti for, at der ikke overgår det nordkoreanske styre en 'irakisk' skæbne.

Op til denne uges forhandlinger har USA tilbudt at åbne et informationskontor i Pyongyang (modellen er kendt fra Cuba, som USA heller ikke anerkender diplomatisk), og senest har udenrigsminister Condoleezza Rice mundtligt forsikret, at USA absolut ingen intentioner har om at invadere Nordkorea.

Men selv ikke disse diplomatiske åbninger kan forventes at gøre nordkoreanerne mere bevægelige. Det motiv, der driver Kim Jong-il og hans folk, er nemlig intet mindre end regimets overlevelse. En af de få indtægtskilder, Nordkorea har tilbage, er eksport af våben og missilteknologi til bl.a. afrikanske stater.

Hvis Pyongyang først lukker inspektører indenfor, risikerer regimet at blive frataget et af de vigtigste kort i opgøret om sin egen fremtid: at kunne spille på omverdenens foruroligelse over dets militære kapacitet og dermed forbundne hensigter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere