UNDERVISNINGSMINISTER Bertel Haarder (V) har heldigvis selvindsigt nok til at erkende, at danske skolebørn ikke er blevet bedre til at læse i løbet af hans alt i alt 11 år på posten. Snarere tværtimod. For en gangs skyld vil han derfor indhente lidt ny viden, før han vender op og ned på læseplanerne i folkeskolen. Denne nye stil klæder Bertel Haarder. Det uforsvarligt lave faglige niveau i folkeskolen skyldes nemlig ikke mindst systemtro passivitet fra de to venstreundervisningsministre, der har siddet på posten i godt 15 af de seneste 23 år: Bertel Haarder og Ulla Tørnæs. En tiltrængt faglig genopretning af folkeskolen bør derfor oplagt begynde med selvransagelse i Venstre - og dén er tilsyneladende på vej: »Når jeg er bekymret, så skyldes det, at jeg har været undervisningsminister tidligere, og der bevilgede vi faktisk to ekstra timer i 3. og 4. klasse, og derefter blev det evalueret, om det havde virket. Og det havde det ikke. Det havde faktisk en negativ effekt«, lyder det ærligt fra Bertel Haarder. Denne gang har han hyret seks læseeksperter til at anbefale, hvordan man konkret kan styrke læsefærdighederne hos børn, unge og voksne. Faglig indsigt er ikke just noget, der har tynget den danske skolepolitik, og derfor bør det lille kommissorium - med Socialforskningsinstituttets direktør, Jørgen Søndergaard, i spidsen - hilses velkomment. INTERNATIONALE læseundersøgelser har for længst dokumenteret, at den skolepolitik, som Venstre har kunnet få opbakning til i Folketinget, har været helt utilstrækkelig. Under Venstres regimente i Undervisningsministeriet er alt for mange skolebørn blevet koblet af en verden, hvor individuelle kundskaber er første forudsætning for at kunne klare sig selv. Gang på gang er det faglige ambitionsniveau blevet ofret til fordel for alle mulige og umulige godhjertede ideer. Derved er basale færdigheder trængt i baggrunden - til skade for de alt for mange børn, der har skoletasken fyldt med alt andet end boglige stimulanser. Haarder lægger samtidig op til, at kommissionsarbejdet kan føre til egentlig lovgivning om læsemetoder, altså et opgør med lærernes metodefrihed. Dét vil vi lade komme an på en prøve: Hvis ekspertpanelet kan blive enigt, bør en fælles læsemetode overvejes seriøst. Intet bør være helligt i debatten om folkeskolen.