INGEN TVIVL om, at det havde været bedre for Tyskland at have en tydeligt markeret regering og en stærk opposition. Og ingen tvivl om, at det bliver svært for Angela Merkel at styre en koalition, hvor stort set alle ministrene i realiteten er i både regering og opposition på én og samme tid. Men hvis hun viser lidt mere menneskeforståelse, end hun demonstrerede i valgkampen, kan også en stor koalition udrette noget godt for Tyskland - og dermed for Europa. Den kan i fire år neutralisere de noget nær daglige politiske slag, der plager Forbundsrepublikken med dens evigt tilbagevendende delstatsvalg og genstridige pluralistiske magtstruktur, som vedligeholder en til tider ligefrem hadefuld konfrontationskultur, der er lidet fremmende for en kontinuerlig, afbalanceret og langsigtet reformpolitik. For intet europæisk land er mere magtpolitisk splittet end Tyskland, og i intet europæisk land har den egentlige politiske leder i realiteten en svagere position. EN STOR koalition i Tyskland er en overgangsløsning, den mindst ringe mulighed efter det vanskeligste valgresultat i Forbundsrepublikkens historie. At Merkel måtte ende som landets næste kansler, var mere eller mindre givet, allerede da Gerhard Schröder udskrev valget i maj. For uanset hvordan valget ville ende, måtte det have stået klart for Schröder, at han aldrig kunne få bedre vilkår, end han allerede havde. Derfor var det et farvel for hans vedkommende. Med sin impulsive gestus opgav Schröder i realiteten sin magt og erkendte, at hans tid var forbi. Lidt overset i hele tumulten var det også, at koalitionspartneren De Grønne havde lidt skibbrud i nogle af sine vigtigste mærkesager, herunder afviklingen af atomkraften. Hvad Schröder måske ikke helt vidste, men dog kan have anet, var, at Merkel rystede langt mere på hånden, end vælgerne havde forestillet sig. Resultatet blev, at både de kristelige unionspartier CDU/CSU og Schröders SPD endte som dette valgs klare tabere. Nu slutter de så borgfred i et fælles skibbrud, og det er ikke det værste, der kunne hænde Tyskland. Den store koalition er en overgangsløsning. Den vil højst regere i fire år. Når dens tid er forbi, ved vælgerne, hvilken af de to store fløje i tysk politik de næste gang skal betro deres stemme. Eller nægte den.