0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efterårsudsalg

Servicedirektiv bør ikke udvandes totalt.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen (V) er vendt rundt på en tallerken og er pludselig blevet højrøstet modstander af det såkaldte servicedirektiv, der har til hensigt at skabe et indre marked for service- og tjenesteydelser i EU - ligesom der tidligere er blevet skabt et indre marked for varehandel.

Statsministeren kalder nu direktivet for »en håbløs måde at liberalisere servicemarkedet på« og har derved bragt sig på linje med fagbevægelsen og EU-modstanderbevægelserne.

Anders Fogh frygter, at servicedirektivet vil sænke løn- og arbejdsvilkår til den laveste fællesnævner - og dermed undergrave 'den danske model'.

Skønt ingen bør være i tvivl om, at EU-kommissionens udspil har været klodset lanceret og fremstår realpolitisk tonedøvt, bør der dog være en grænse for, hvor langt regeringen skal trække sig tilbage.

Selve ideen om et frit marked for service- og tjenesteydelser er nemlig yderst tiltrængt. Over 70 procent af EU-landenes økonomi udgøres i dag af service- og tjenesteydelser.

Naturligvis bør servicevirksomheder derfor også kunne konkurrere frit på tværs af de gamle landegrænser i Europa. Konkurrence er en af de vigtigste kilder til velstand - ikke mindst for nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa, der bør få reelle muligheder for at udvikle sig op på et vesteuropæisk velstandsniveau.

KONFLIKTENS kerne handler om, hvorvidt udenlandske servicevirksomheder fremover skal arbejde på hjemlandets eller kundelandets betingelser.

EU-kommissionen ønsker det første, mens det samlede politiske establishment i Danmark kræver det sidste. På længere sigt er det dog mere perspektivrigt at definere nogle fælles standarder på tværs af Europa, som alle serviceudbydere skal leve op til - uafhængigt af oprindelseslandet. Dét vil reelt være den eneste måde at undgå social dumping eller unfair konkurrence på.

Ambitionen bør være, at der fremover skabes en fælleseuropæisk model, der på den ene side skaber størst mulig konkurrence mellem virksomheder og på den anden side sikrer den størst mulige sociale dynamik - så de europæiske samfund samlet set bliver rigere uden at øge den sociale ulighed yderligere.

I stedet for at falde helt på maven for den mest nationalkonservative og frygtsomme del af middelklassen bør regeringen og den proeuropæiske del af oppositionen insistere på, at EU-samarbejdet ikke står i modsætning til vækst og social lighed. Tværtimod.

Forudsætningen er imidlertid, at det bliver virksomhederne - og ikke medlemslandene - der konkurrerer indbyrdes. Dét kræver fælles regler - ikke nationale alliancer. Og derfor bør servicedirektivet ikke droppes, men derimod udvides med fælles standarder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere