0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Balancegang

Kina har ondt i ytringsfriheden

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Do no evil.

Googles slogan lyder smukt og idealistisk, men i takt med at firmaet ønsker at komme ind på det kinesiske marked, har det vist sig vanskeligere end som så at efterleve i praksis.

Det kinesiske regime har tvunget Google til i sin kinesiske søgemaskine at blokere adgangen til websites, der omhandler demokrati og spørgsmålet om uafhængighed for Tibet og Taiwan.

At Google har bøjet sig for kravet, har - meget apropos den danske Muhammeddebat - givet anledning til en principiel debat om ytringsfrihed i USA, som i går kulminerede med en høring i Kongressen.

Google er nemlig ikke det første amerikanske internetfirma, der er gået på kompromis med idealerne om fri information for at komme ind på det kinesiske marked.

I januar erklærede Microsoft, at selskabet efter anmodning fra den kinesiske regering havde lukket en weblog, som kritiserede regeringen for at have fyret redaktøren af Beijing News for at være for selvstændig.

Og sidste år hjalp Yahoo de kinesiske myndigheder med at få adgang til den kinesiske journalist Shi Taos e-mail, hvilket førte til, at han blev idømt 10 års fængsel for at røbe statshemmeligheder.

Det er ikke noget let dilemma, som Google, Yahoo og Microsoft er havnet i, og selv om det er fristende at kritisere dem for at have solgt ud af menneskerettighederne, er det kun delvis rimeligt.

Udenrigspolitik er ikke private virksomheders primære ansvar, og skal Kina presses til et mere åbent samfund, er det i sidste instans noget, som de vestlige lande har ansvaret for.

Spørgsmålet er naturligvis så, om Vesten skal gøre det, for eksempel ved at forbyde Google at blokere demokratiske hjemmesider i Kina. Det vil nogle mene er en fejl, ud fra betragtningen om, at nogen information er bedre end ingen, og at i takt med, at kineserne bliver rigere, vil magthaverne i Beijing på længere sigt ikke kunne holde de demokratiske kræfter nede.

Problemet med den argumentation er imidlertid, at indtil videre har Kina haft overraskende stor succes med at gøre just det. Siden studenteroprøret blev knust i 1989, er den kinesiske økonomi buldret frem, uden at det har affødt mere frihed og demokrati for borgerne.

Måske tager udviklingen i retning af demokrati bare længere tid, end man kunne håbe, men som økonomen John Meynard Keynes påpegede, er vi alle døde i det lange løb. Så selv hvis optimisterne har ret, og Kina er på rette spor, er tiden kommet til at skrue bissen lidt på for at fremskynde processen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere