Leder af<i>km</i>

Cyperns økonomiske krise må ikke skabe bank-panik

Lyt til artiklen

Det var måske ikke overraskende, at forhandlingerne om en redningsplan for de cypriotiske banker endte i endnu et natteroderi af den slags, der tilsyneladende er en kronisk tilstand, når eurokredsen skal udskrive endnu en omgang medicin til en kriseramt økonomi, og at indenrigspolitiske hensyn hos både læger og patienten forplumrer kuren. Mere overraskende er det måske, at selv en mikroskopisk økonomi som den cypriotiske kan skabe så mange problemer for resten af eurozonen og tilliden til det europæiske banksystem. Og smittefaren er langtfra overstået med gårsdagens aftale. LÆS OGSÅRedningspakke lukker Cyperns næststørste bank Den cypriotiske økonomi har længe været dybt afhængig af at fungere som offshorebank for tvivlsomt indtjente rubler på jagt efter en sikker havn. Den tid er nu definitivt forbi. Det er i sig selv naturligvis positivt. Det var en uholdbar situation, og flere må i disse dage spørge sig selv, hvordan det egentlig gik til, at et land med en grundlæggende usund bankstruktur blev medlem af euroen i det hele taget.

Men det er en benhård kur, Cypern nu er blevet ordineret, og det ligner på forhånd en katastrofe for den reale cypriotiske økonomi, der nu har brug for de øvrige EU-landes hjælp til at komme på fode igen. Men både euroen og tilliden til det europæiske banksystem har også fået et skud for boven. Spørgsmålet er, hvor alvorligt det er. Det er i udgangspunktet positivt, at ejere og store indskydere betaler hovedparten af regningen i stedet for skatteyderne. De centrale beslutningstagere i eurozonen taler nu ligefrem om et paradigmeskift i tilgangen til kroniske europæiske bankkriser og Cypern som model for fremtidige redningsplaner. LÆS OGSÅMerkel er tilfreds med Cypern-aftale Men hvordan reagerer investorer og store indlånere i andre kriseramte landes banker nu? Hvis situationen udløser panik i de europæiske banker, kan de små problemer på Cypern blive til store problemer i resten af Europa. Det må samtidig ligge fast, at andre mindre lande med opsvulmede finansielle sektorer - Luxembourg og Malta er de mest udsatte - må reagere politisk på den nye virkelighed i den europæiske bankverden. Det er på mange måder et sundt princip, eurozonen har lagt til grund for den cypriotiske redningsplan. Men det er også i en vis grad et eksperiment, hvis utilsigtede bivirkninger vi endnu ikke kender rækkevidden af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her