Det var imødeset med stor spænding, da den nye V-LA-K-regering mødtes til seminar for et par uger siden.
Regeringens ministre havde sat hinanden stævne på det eksklusive Tøystrup Gods i Ryslinge for bl.a. at se på indretningen af fremtidens boligskattesystem. Og det var ganske eksklusive tanker, de tre partiledere præsenterede efter seminaret:
Står det til V-LA-K, skal det nu være slut med den såkaldt progressive boligskat, der gør dyre boliger dyrere i skat. I dag er systemet indrettet, så ejere af boliger, der er vurderet til under 3 millioner kroner, hvert år skal betale 1 procent af værdien i ejendomsværdiskat, mens ejere af boliger til over 3 millioner kroner skal betale 3 procent.
Overblik: Her er de fire vigtigste nedslag fra weekendens ministertræfRegeringen vil erstatte den ordning med en flad skat – 0,6 procent af ejendommens værdi – for alle. Om huset er dyrt eller billigt, er en gammeldags måde at se det på, må man forstå.
Lad os tage det positive først:
Det er en lettelse, at politikerne efterhånden alle er enige om, at droppe den fastfrysning af ejendomsværdibeskatningen i kroner og øre, som Anders Fogh Rasmussen (V) gennemførte i 2002, og som siden har skævvredet boligmarkedet – og reelt suspenderet effekten af den omtalte progression.
De seneste uger har budt på både sonderinger og forhandlinger i kredsen af de bærende boligskattepartier, og hvis alt går godt, kan vi langt om længe se frem til et system, hvor skattesatsen følger boligens reelle værdi – om det så er 0,6 procent eller en anden sats.
Men så kommer vi til det negative. V-LA-K’s forslag om at afskaffe progressionen går imod den bærende idé i det danske skattesystem, som – klichétungt eller ej – er, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
Det kan være, at grænsen for, hvornår skatteprocenten stiger skal være højere end 3 millioner, men grundlæggende er det godt, at de, der har de dyreste boliger, betaler mest i skat. Har man råd til at købe en murermestervilla nord for København med pejs og pool til 10 millioner, skal man spytte mere i statskassen, end hvis man ejer en bolig med fladt tag på Lolland.
Boligtopskat vil især ramme byboereDesuden begår politikerne en stor fejl, hvis de indretter skatten på boliger på en anden måde end det øvrige skattesystem. Det vil, som vismændene har pointeret, føre til en dramatisk skattebegunstigelse af dem, der sparer op i mursten frem for at bruge pengene på mere vækstfremmende investeringer – f.eks. køb af aktier.
Af samme årsag risikerer det ganske enkelt at give for lidt, hvis man vælger at beskatte boliger med blot 0,6 procent. Skal man vælge mellem lettelser i indkomst- eller boligskat, må man altid vælge at lette skatten på arbejde.
Det må politikerne holde fast i, når de – forhåbentlig – lander en aftale, der én gang for alle gør op med Foghs kyniske fastfrysning af ejendomsværdiskatten.
pap
fortsæt med at læse
