Vi elsker fortællingen om Danmark som verdens mindst korrupte og mest åbne land. Vi spiller efter reglerne, og som borgere – og presse – kan vi med loven i hånden kigge magthaverne efter i kortene. Desværre trænger selvbilledet til korrektion.
I denne uge mistede Danmark førstepladsen på den internationale anti-korruptionsliste, og samtidig løb justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fra et klokkeklart løfte om ændring af den offentlighedslov, der har gjort et grimt indhug i åbenheden i den offentlige forvaltning. Tilbageslag på tilbageslag.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.