Hvis der er én ting, som USA’s præsident Donald Trump hader mere end noget andet i verden, er det at være en taber. Taber er et af de skældsord, han bruger mest i sine mange tweets. Den ultimative alfahan vil for enhver pris være den stærke, den, som bestemmer.
Men i den handelskrig med resten af verden, som han nu har taget det første skridt til, er der kun tabere. Tusinder af økonomiske artikler og forskningsværker har i mere end to århundreder vist, at frihandel virker. Det fremmer væksten og effektiviteten og øger den samlede velstand.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

