Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Alex Brandon/AP
Foto: Alex Brandon/AP

Præsident Trumps nominerede til højesteretten, Brett M. Kavanaugh, under en senatshøring i Capitol Hill, Washington D.C.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Det er dybt skadeligt, at USA’s højesteret er så politisk

Juraen er stort set udeblevet i det politiske teater, der udspiller sig med senatshøringerne om den nominerede Brett M. Kavanaugh.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er et drama uden lige, der udspiller sig med senatshøringer om Brett M. Kavanaugh, som præsident Trump har nomineret til USA’s højesteret.

Efter et højspændt forspil i de seneste dage skal Christine Blasey Ford, den kvinde, der har beskyldt Kavanaugh for at have forgrebet sig på hende til en fest i begyndelsen af 1980’erne, vidne i Kongressen.

Kavanaugh har benægtet alt, men beskyldningen har skabt enorm debat i USA og kan ende med at afspore hans kandidatur. Hvorvidt det sker, vil i høj grad afhænge af vidneafhøringen.

Om det er rimeligt, at en mands karriere kan blive afsporet af beskyldninger, der – selv hvis de er sande – skete i gymnasietiden og for længst er strafferetligt forældede, kan i høj grad diskuteres.

Men med sin blanke afvisning af anklagerne har Kavanaugh gjort det til et spørgsmål om hans troværdighed i dag. Har han løjet om sagen, vil det ikke være usagligt at nægte at godkende ham som dommer ved landets mægtigste domstol.

For når der er så ekstremt fokus på Kavanaughs kandidatur til højesteret, afspejler det højesterettens enorme magt. USA’s højesteret er et centralt omdrejningspunkt for værdikampen i USA.

Når amerikanerne i dag har ret til at gifte sig og have sex på tværs af race og køn, er det takket være højesterettens beslutninger.

Det er også højesteret, der med dommen Roe v. Wade sikrede amerikanske kvinder retten til abort, og det er den basale ret, som mange frygter vil blive eroderet, hvis Kavanaugh bliver højesteretsdommer.

Med Kavanaugh vil højesteretten have et klart konservativt flertal, og eftersom dommerne sidder på livstid – flere af de nuværende dommere er i 80’erne – vil han kunne præge USA i årtier fremover.

For samtidig med den stigende magt er domstolen blevet meget mere politisk over årene. Mens det tidligere var normen, at højesteretsdommerne var ideologisk fleksible og skiftede mellem liberale og konservative domme, er det i stigende grad fasttømrede blokke af dommere, der afgør sagerne.

Ideologi snarere end ren jura er derfor stadig mere afgørende. Og det er det største problem, som dramaet om Kavanaugh udstiller: Alt i USA, selv retsvæsnet, er blevet så politiseret og polariseret, at alle kneb gælder. Glem billedet af fru Justitia med bind for øjnene og en vægt i hånden. I USA er højesteretten en politisk kampplads.

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden