Så gjorde hun det igen. Onsdag nedlagde Margrethe Vestager på EU’s vegne veto mod, at tyske Siemens og franske Alstom slog sig sammen for at skabe en toggigant.
Med beslutningen viste Vestager atter, at hun er modig og har sine politiske prioriteter helt i orden. Sammenslutningen ville have skadet konkurrencen og skabt en monopollignende situation på det europæiske togmarked. Så selv om det skabte harme i både Paris og Berlin, satte hun foden ned.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.