L isten over tankeløse tåbeligheder i modebranchen er lang, selvom man kun går et par måneder tilbage. Gucci lancerede en sort trøje med krave, der kunne trækkes op over hagen og gav en stor rød mund, som var man klædt ud som sort. Dolce & Gabbana lod en kinesisk model spise pizza med spisepinde, som om hun var for dum til at bruge en gaffel. Danske Ganni fik kritik for under et show at bruge billeder af kvinder fra tredjeverdenslande som ren staffage.
I denne uge hoppede det britiske mærke Burberry så højt ind på dumhedslisten med en hættetrøje, stylet med en løkke om halsen – frit valg mellem at associere mellem selvmord eller lynchinger.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
