Brexit er en tragedie, men der er ingen grund til at gøre det værre. Derfor var det klogt og rigtigt, at EU på sit topmøde i går aftes enstemmigt besluttede at udskyde Storbritanniens udtræden af unionen til 22. maj.
Det ville have været en katastrofe, som kunne have ødelagt forholdet mellem EU og briterne årtier frem, hvis Storbritannien i næste uge var braset ud af EU uden en aftale, fordi man nægtede at forlænge fristen. Med forlængelsen har EU vist sig som de ansvarlige voksne, der både har beskyttet egne interesser og vist sig forstående over for briterne.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
