I disse dage er påskefrokosten verdens navle her til lands. Den er ramme om det samvær med andre, som alle ser hen til. Den store verden er for en stund langt væk, har vi brug for at føle, mens vi forbereder karrysilden, lægger snaps og øl på køl og får købt det sidste ind, inden butikkerne for en sjælden gangs skyld lukker ned.

Det er tilmed godt vejr. Birken er sprunget ud, blommetræernes hvide blomster lignede en kort overgang sne, men kulden er på retur, solen smiler, vinteren er forbi, vi går lysere tider i møde.