Leder afChristian Jensen

Ansvarshavende chefredaktør

Justitsminister må rydde op efter skandalesager.

Hækkerup skal vise, at han har mod på at stille sig på borgernes side i skandalesager

Ulykkerne vælter ned over Rigspolitiet i øjeblikket. Først var der den kuldegysvækkende skandale om de fordærvede teleoplysninger, som danskere i årevis kan være fejlagtigt dømt eller frifundet ud fra. Lørdag ramte den næste skandale, da Rigspolitiet måtte meddele offentligheden om et brud på datasikkerheden, så ansatte i et privat teleselskab uden forudgående sikkerhedsgodkendelse i årevis har haft adgang til følsomme oplysninger i politisager. Puha.

Vi kender endnu ikke omfanget af de to skandaler, der har tele- og datasikkerhed som fællesnævner. Men vi ved, at landets nye justitsminister, Nick Hækkerup, står midt i en ilddåb, hvor han skal vise, at han har mod på og integritet til at gøre det, der må forventes af en minister: at stille sig på borgernes side ved at gå kritisk og uhildet til det politi- og justitsvæsen, han netop er blevet øverste chef for. Det kræver sin minister, men hvis skandalerne ikke skal gnave alt for dybt i borgernes tillid til retssikkerheden, er det afgørende.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her