0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Forskere kalder ny undersøgelse af skolestart »alarmerende«, og det er lige nøjagtigt, hvad den er

Hastværk er lastværk, når børn skal starte i skole

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alle, der har stået med et barn i hånden på første skoledag, har mærket det. Det er en dag fyldt med sitrende glæde, spænding og nysgerrighed. De baskende sommerfugle i maven forplanter sig hele vejen fra barn til voksen, og alle håber, at barnets motivation og videbegær holder på den lange vej fra 0. til 9. klasse.

For et af seks børn går det ikke sådan. Disse børn løber allerede ved skolens start ind i to eller flere problemer, som gør skoledagen svær eller umulig at komme igennem. Det vil typisk være psykiske problemer og vanskeligheder med at koncentrere sig. En ny undersøgelse fra Vive viser, at de elever, der kommer skævt fra start, også har svært ved at komme godt videre fra skole til uddannelse.

»Alarmerende« kalder en af forskerne bag undersøgelsen resultatet, og det er lige, hvad det er. Hvis elever fra starten er bagud i forhold til klassekammeraterne, er det umuligt at komme godt med, og de menneskelige omkostninger, det har for børn, der ikke trives i skolen, skal ingen udsættes for. Der er derfor grund til at glæde sig over, at regeringen i forståelsespapiret formuleret sammen med støttepartierne lover at forbedre skolestarten.

Men hvordan? Som med alle komplicerede problemer er det ikke løst med et fingerknips. Et godt sted at starte er at lytte til pædagoger, lærere og børnehaveklasseledere og lære af de erfaringer, som mange skoler har gjort. Lyt for eksempel til de skole- og børnehaveklasseledere, der sætter tid af til tæt kontakt med børnehaverne, så de ved, hvad børnene har med i bagagen, når de starter i skolen.

Desuden skal det gøres nemmere at udskyde skolestarten. Andelen af børn, som får udsat deres skolestart, er gået fra 21 procent i 2004 til 6,5 procent i 2018, og mange børnehaveklasseledere melder om børn, som kommer i skole, før de er klar. Til stor skade for dem selv og for klassekammeraterne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts