Der er mange måder at tjene penge på. Det er markedskapitalismens lyksalige budskab. Hvis der opstår behov for et produkt eller en service, så sikrer markedet, at kloge hoveder og flittige hænder tilbyder det til os.
Men kapitalismen er i visse af sine grundtræk uperfekt. Det er finanssektoren i disse år det nok mest stabile bevis for. Hvidvasksager og voldsomt hævede bidragssatser sætter ufravigeligt aftryk i folkestemningen mod sektoren, og senest har Politiken berettet om, at flere banker nu forlanger, at visse kunder for at få lov at låne penge må tegne en gruppelivsforsikring, som banken kan have pant i. Den ordning kan koste kunderne flere tusinde kroner årligt, og finten – for naturligvis er det sådan en, der er tale om – udlægges af iagttagere som endnu et eksempel på branchens ustyrlige profitjagt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

