Mette Frederiksens første åbningstale i Folketinget var ét langt tiltrængt opgør med den forstemmende nødvendighedens politik, der har drænet dansk politik for alt det, der binder vores samfund sammen: tillid og gensidig respekt.

Dermed forsøgte hun at opdatere en klassisk socialdemokratisk grundfortælling om solidaritet og sammenhold som den muskel, der driver velfærdssamfundets fremad.