Ikea tillod sig at foreslå sine kunder at købe varer, som kunne bruges til en vinterfest. Det fik vrede facebookbrugere til at mene, at der skete et værdipolitisk knæfald for islam. Indtil de opdagede, at Ikea stadig solgte juleting.
Men debatten kørte videre. Føtex fik en tur i den sociale mediemølle for at lancere en vinterbolle. Vinterhaderne truede med boykot, indtil de indså, at Føtex rent faktisk stadig sælger juleboller.
Peter Skaarup (DF) så også julerødt, da han så et Aldi-katalog med et billede af en såkaldt ’vintermedister’. Det var, skrev han til sine facebookfølgere, udtryk for en alt for stor hensyntagen. Han ville bare have lov til at fejre den skønne danske tradition, som julen er.
Ingen kan i ramme alvor mene, at julen er truet. Værdikrigere som Skaarup forsøger at misbruge højtiden ved med udvalgte eksempler fra orgiet af varer at pege på et værdkipolitisk skred. Et skred som ikke findes.
Man kan ikke gå en tur, uden at granguirlanderne dasker en om ørerne, supermarkeder bugner af vaniljekranse og ribbensteg – december er tæppebombet med julefester for store og små.
Selv på skoler, hvor langt hovedparten af børnene er tosprogede, fejres julen, så børnene lærer den at kende. Sidste år delte Muslimer for Fred risengrød ud på Rådhuspladsen, mens de ønskede glædelig jul. Hvor er værdiudsalget?
Læg så dertil, at den danske jul er totalt multikulti. Den fejrer en lille mellemøstlig dreng. Juletræet er fra Tyskland, ligesom marcipan og adventskranse. Kanel, kardemomme og nelliker kommer langvejs fra. Den røde farve har julemanden fra Coco Cola. Julesweatre og julemarkeder er engelske og tyske.
Det er en forløjet, populistisk skindebat, der fjerner fokus fra reelle problemer. I denne uge advarede forskere igen om, at vi er alt for tæt på ikke at kunne standse klimaforandringerne, og regeringen fratog administrativt danske statsborgere deres statsborgerskab.
Der er nok at diskutere 1. søndag i advent. Bare ikke julen. Den kan man fejre, hvis man har lyst. Eller lade være.
ss
fortsæt med at læse
