Øv, hvor har det været oprivende at følge, hvordan lykkeriddere og plattenslagere tager klodens fremtid som gidsel med deres skamløse fusk med klimakreditter.
I den seneste uge har denne avis afsløret, hvordan klimakreditter til private sælges to gange, så de reelt ikke har haft nogen effekt. Vi har set, hvordan godtroende virksomheder betaler for beplantning af træer på adresser i Afrika, hvis kontor i virkeligheden var en undertøjsforretning. Vi har kort sagt set et rystende klimabedrag, men vi har kun set begyndelsen på en afdækning, der fortsætter i den kommende tid.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.