Stemningen var højtidelig, nærmest andægtig, da den svenske anklager Krister Petersson på et historisk pressemøde fremlagde politiets endelige konklusion om drabet på statsminister Olof Palme i 1986.
Med god grund. Palme-drabet og den manglende opklaring har været et nationalt traume i Sverige i mere end tre årtier og givet anledning til snesevis af konspirationsteorier. Alt fra den kurdiske frihedsbevægelse PKK til den svenske sikkerhedstjeneste er i bøger, artikler og programmer blevet mistænkt for at stå bag drabet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.